Sang-sild er single igen

Forholdet til Kris Smith, der også er far til hendes dreng, holdt ikke for Dannii Minogue

Dannii Minogue er ledig på markedet efter bruddet med Kris Smith. (Foto: All Over Press).
Dannii Minogue er ledig på markedet efter bruddet med Kris Smith. (Foto: All Over Press).

Der er stadig varme følelser mellem Dannii Minogue og Kris Smith, men parret, der sammen har drengen Ethan på kun 21 måneder, har alligevel besluttet at gå hver til sit.

Det oplyser de begge på deres twitterprofiler.

- Jeg er virkelig ked af at måtte fortælle jer, at Kris og jeg er gået fra hinanden, skriver Dannii Minogue, der er søster til den australske sangfugl Kylie Minogue.

Se også: Kylies søster slap med skrækken

- Vi holder stadig meget af hinanden, og vi beder jer om at give os lidt privatliv i denne svære tid, ikke mindst på grund af vores søn Ethan, der som altid er vores førsteprioritet.

40-årige Dannii Minogue har været dommer i det britiske X Factor, men nu skal hun altså til at indstille sig på en hverdag som alenemor.

Se også: De lækreste søstre

Hun takker sine fans for deres støtte, og beder dem forstå, at hun ikke vil være så meget på nettet den kommende tid.

Se også: Dannii Minogue i gæld efter ægteskab

- Hej Twittere. Jeg bliver nødt til at trække mig tilbage i en periode. Tak for jeres kærlige støtte, skriver hun.

Parret bor til daglig i en forstad til Melbourne i Australien. Dannii Minogue bliver indtil videre boende i deres fælles hus.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!