Tobias støttede kongens elskerinde

’Vild med dans’-veteranen, Tobias Karlson ved, hvordan man får en partner med panic-attack på dansegulvet

'Det man ikke dør af, bliver man stærkere af, sagde Tobias Karlson trøstende til Camilla Henemark ved den svenske 'Vild med dans'-premiere. Foto: Olle Sporrong
'Det man ikke dør af, bliver man stærkere af, sagde Tobias Karlson trøstende til Camilla Henemark ved den svenske 'Vild med dans'-premiere. Foto: Olle Sporrong

’Det man ikke dør af, bliver man stærkere af’. Disse enkle visdomsord er nøglen, når Helle Joofs dansepartner fra seneste danske ’Vild med dans’, Tobias Karlson skal hjælpe en angstramt ’dame’ på gulvet.

Læs også: Kongens elskerinde fik et anfald af panikangst

Forleden fik hans partner, svenskekongens tidligere elskerinde, Camilla Henemark ved premieren i Sveriges udgave af danseprogrammet, ’Let’s dance’, på TV4 et panikanfald. Alligevel lykkedes det for Karlson at overtale den 47-årige tidligere ’Army of Lovers’-sangerinde, Camilla Henemark til at fuldføre den vals, som parret havde trænet så intenst op til premieren.

Måtte være stærk
– Hun var meget stresset af situationen og bange for at være tilbage i rampelyset efter så mange år, så det var min opgave at være stærk og få hende til at tro på, at hun kunne gennemføre det, vi havde sat os for, forklarer Tobias Karlson.

Det er 13. gang, at Karlson deltager i en omgang ’Vild med dans’, så han har efterhånden prøvet det meste – ikke mindst fordi han ofte får de meget temperamentsfulde følelsesmennesker som partnere.

– Jeg er ikke psykolog, men jeg har lært, hvordan man trøster i de situationer, og oftest kan jeg komme langt ved bare at få min dansepartner til at fokusere på det tekniske. Jeg kan f.eks. sige: ’Tøm hjernen og tænk på armene og hovedet’. På den måde kan jeg tit få dem ud af deres følelsers vold, siger Karlson.

Ikke p.gr.a. kongen
Den svenske mesterdanser tror ikke, at det er hele virakken omkring det gamle forhold til Kong Carl Gustav, der plagede Camilla Henemark. Faktisk tror han slet ikke, at hun tænker på det.

– Hun og jeg har ikke på noget tidspunkt talt om de historier med kongen. Derfor er jeg overbevist om, at det alene handler om angsten for rampelyset. Men hun behøver ikke at være bange, for hun har dansen i sig. Hendes akilleshæl er alene hendes kondition, men den skal vi nok få forbedret, griner Tobias Karlson.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere