Ashton Kutcher skal spille Steve Jobs

Skuespilleren Ashton Kutcher er blevet bedt om at spille hovedrollen i ny film om Apple-stifteren Steve Jobs

Ashton Kutcher laver filmen om Steve Jobs i pauserne fra sin tv-serie, 'Two and a Half Men'. (Foto: Andre Penner/AP)
Ashton Kutcher laver filmen om Steve Jobs i pauserne fra sin tv-serie, 'Two and a Half Men'. (Foto: Andre Penner/AP)

Kongen af Twitter vil snart være kongen af Apple.

Skuespilleren Ashton Kutcher, der var den første til at nå en million følgere på Twitter i 2009, er nemlig blevet udvalgt til at spille den afdøde Apple-stifter Steve Jobs i en ny film, skriver variety.com.

Drømmende hippie
Filmen 'Jobs' vil skildre Steve Jobs' fra hans unge dage som drømmende hippie, til han senere blev medstifter af Apple, hvor han blev en af de mest beundrede kreative iværksættere i nyere tid.

Sideløbende med filmen 'Jobs' arbejder Sony Pictures også på at producere en film om den amerikanske iværksætter.

Årets mest solgte bog
Dén forventes i høj grad at tage udgangspunkt i Walter Isaacsons biografi om Steve Jobs, der sidste år nåede at blive årets mest solgte bog i USA, selv om den først kom i handlen i slutningen af oktober måned.

Læs også:

Se også: 'Steve Jobs' er Amazons bestseller i år

Faktisk eksisterer der allerede en film om Steve Jobs, nemlig 'Pirates Of Silicon Valley', hvori en anden skuespiller optræder som Steve Jobs.

Den har form af et humoristisk drama og handler om visionerne bag Microsoft og Apple - baseret på bogen 'Fire in the Valley: The making of the personal computer'.

Dropper ikke 'Two and a Half Men'
Kutcher, der erstattede Charlie Sheen i den mangeårige tv-serie 'Two and a Half Men', skal deltage i optagelserne til filmen, når der er pauser i optagelserne til tv-serien.

Læs også:

Se også: Charlie Sheen: Kutcher fortjener bedre

Tidligere har han spillet med i film som 'Valentine's Day', 'What Happens in Vegas' og 'The Butterfly Effect'.

Steve Jobs døde af kræft 5. oktober 2011. Han blev 56 år.

1 af 2 Steve Jobs døde af kræft 5. oktober 2012. Han blev 56 år. (Foto: Tony Avelar/AP)
2 af 2 Ashton Kutcher laver filmen om Steve Jobs i pauserne fra sin tv-serie, 'Two and a Half Men'. (Foto: Andre Penner/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!