Ryan Gosling reddede kvindes liv

En kvinde fra London fik ikke set sig for på vej over gaden i New York. Heldigvis var Ryan Gosling i nærheden

Ryan Gosling er en vaskeægte helt. (Foto: AP/ Dan Steinberg)
Ryan Gosling er en vaskeægte helt. (Foto: AP/ Dan Steinberg)

I Nicolas Winding Refns film Drive spiller Ryan Gosling helten, der på sin helt egen måde kommer en kvinde til undsætning.

LÆS OGSÅ: Refn skal lave film til en milliard kroner

Og åbenbart er det også en rolle, han praktiserer i det virkelige liv.

Forleden reddede skuespilleren i hvert fald en ung kvinde for at blive kørt ned af en taxa i New York.

Kiggede til højre
Kvinden ved navn Laurie Penny er journalist og er oprindeligt fra London, hvor de har højrekørsel. Det skabte problemer, da hun var en tur i New York.

Hun er derfor vant til at kigge til højre, når hun går over vejen, og det var derfor også hvad hun gjorde i New York, hvor bilerne altså - ligesom i Danmark - kommer fra venstre.

- Jeg er bogstaveligt talt, bogstaveligt talt lige blevet reddet fra at træde ud foran en bil af Ryan Gosling. Bogstaveligt talt. Det skete virkelig, skriver Laurie Penny på sin twitterprofil.

- Jeg var på vej over 6.th Avenue med en ny pink paryk på. Kiggede ikke den rigtige vej, fordi jeg er fra London. Ryan Gosling greb ud efter mig og reddede mig fra en taxi, skriver hun.

Det er ikke første gang, Ryan Gosling hjælper almindelige mennesker på gaden. Sidste år stoppede han et slagsmål mellem to mænd, der skændtes om et maleri.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!