Timberlake og Biel får gode råd om ægteskab

Det tidligere 'N Sync-medlem Joey Fatone giver Justin Timberlake og Jessica Biel gode råd om ægteskab.

De har kendt hinanden siden 2007, og nu skal de måske snart op af kirkegulvet.(Foto: All Over Press)
De har kendt hinanden siden 2007, og nu skal de måske snart op af kirkegulvet.(Foto: All Over Press)

Den 31-årige sanger og skuespiller Justin Timberlake, der fik sit gennembrud i boybandet 'N Sync, har siden 2007 været sammen med skuespillerinden fra 'The Illusionist' Jessica Biel.

Rygterne om at de to er forlovet har svirret i lang tid, og Justin Timberlakes bedstemor, Sadie Bomar, har også slået fast, at parret blev forlovet i juledagene 2011.

LÆS OGSÅ:

Se også: Bedstemor: Timberlake skal giftes med Biel

Derfor får Justin Timberlake nu gode råd om ægteskab af Joey Fatone, der ligesom Timberlake selv var en del af boybandet 'N Sync i årene 1995 til 2002.

- Hav det sjovt og vær glad. Lad være med at lytte til alt det, folk siger, lyder Fatones råd.

LÆS OGSÅ:

Se også: Madonna jokkede på Biels kjole

Han fortæller til hjemmesiden Parade.com, at det især kan svært for parret, fordi både Justin Timberlake og Jessica Biel i forvejen er i mediernes søgelys. Og det er ikke altid nemt, selvom det kan se sådan ud.

- Min egen kone var ikke kendt, da jeg mødte hende, så det var nemmere. Men det med at få børn kan skabe en del drama. Og det kan være svært med deres arbejde, der ofte kræver, at de er hver sit sted. Og der er kommunikation virkelig vigtigt, siger Fatone.

LÆS OGSÅ:

Se også: Timberlake tæt på rolle som Elton John

Sidst Justin Timberlake så Joey Fatone var til 'N Sync-kollegaen Chris Kirkpatricks fødselsdag i oktober 2011.

- Han blev 40 år, og jeg er jo selv 35 år. Vi er ved at blive gamle! Men jeg spiste faktisk med Chris forleden, og jeg talte i telefon med både Justin, Lance Bass og JC Chasez på min egen fødselsdag. Vi forsøger at mødes af og til, fortælle Fatone om vennerne.

'N Sync bestod af medlemmerne Justin Timberlake, Lance Bass, JC Chasez, Joey Fatone og Chris Kirkpatrick og hittede med sangene "Bye bye bye" og "Gone".

1 af 3 
2 af 3 Et smukt par: Justin Timberlake og Jessica Biel har flere gange forsøgt at gå fra hinanden, men de vender altid tilbage i hinandens favn.(Foto: AP)
3 af 3 De har kendt hinanden siden 2007, og nu skal de måske snart op af kirkegulvet.(Foto: All Over Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer