Ace Ventura-skuespiller anholdt til Oscar

Sean Young blev anholdt for at have slået en vagt ved en Oscar-fest, hvor hun ikke var inviteret

Sean Young blev tilbageholdt af en vagt, som anklagede hende for at have slået ham til en Oscar-fest. (Foto: AP)
Sean Young blev tilbageholdt af en vagt, som anklagede hende for at have slået ham til en Oscar-fest. (Foto: AP)

Det er ingen skam at blive væk, hvis man ikke er inviteret. Det er derimod en skam ja åbenbart ligefrem en forbrydelse at møde op, når man ikke er inviteret.

Sean Young, der blandt andet er kendt fra den første 'Ace Ventura'-film med Jim Carrey i hovedrollen, blev søndag anholdt ved en efterfest for den store Oscar-uddeling.

Blev bedt om at gå
Ifølge TMZ.com blev den 52-årige skuespiller anholdt, fordi hun kom op at slås med en vagt ved den såkaldte Governors Ball. Vagten tilbageholdt skuespilleren, indtil politiet kom og tog over.

Episoden begyndte angiveligt, fordi Sean Young ikke var inviteret til festlighederne, og da vagten opdagede den manglende invitation, bad han hende om at forsvinde fra stedet, hvor hun stod og tog billeder sammen med sine venner.

Young gik for at komme tilbage kort efter, og da vagten lagde sin hånd på hendes arm, skal hun ifølge anklagerne have slået vagten.

0 kommentarer
Vis kommentarer