Lohan får ros - er næsten ved målstregen

Det varer ikke længe, før Lindsay Lohan igen er en fuldstændig fri kvinde. Hun får ros af dommeren

Lindsay Lohan har medvind i retten. (Foto: AP/Mario Anzouni).
Lindsay Lohan har medvind i retten. (Foto: AP/Mario Anzouni).

Lindsay Lohan kunne ikke holde følelserne tilbage, da hun onsdag fik at vide af en dommer i retten i Los Angeles, at hun snart vil være fri til at komme videre med sit liv.

Skuespillerinden, der er prøveløsladt og derfor skal passe både sin terapi og samfundstjeneste, har gjort det så godt på det seneste, at der var rosende ord fra dommeren Stephanie Sautner, da hun vurderede skuespillerindens indsats.

- Vi har set en positiv udvikling. Du er næsten ved målstregen! Det virker som om, at du er ved at få styr på dit liv igen, sagde dommeren.

Se også: Lindsay Lohan slår Megan Fox

Lindsay Lohan har stadig 14 dages arbejde på et lighus og fem aftaler hos en terapeut foran sig, før hun har afsonet sin straf for at have kørt bil, mens hun var påvirket.

Hun vil dog stadig være løsladt på prøve for at have stjålet en halskæde i begyndelsen af 2011.

Se også: Nyt år, nye problemer for skandale-tøsen

- Du vil stadig være prøveløsladt for tyveriet - en uformel prøveløsladelse uden rapporteringer. Følg loven, hold dig ude af problemer og kom videre med dit liv, sagde dommeren til hende ifølge wenn.com.

Se også: Lohan fik ros i retten - for første gang

Lindsay Lohan skal i retten for sidste gang i sagen den 29. marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer