Aniston afviser rygter om utroskab

Skuespilleren Jennifer Aniston afviser, at hun scorede sin kæreste, mens han stadig havde en anden kæreste

Jennifer Aniston afviser rygter om utroskab. (Foto: AP)
Jennifer Aniston afviser rygter om utroskab. (Foto: AP)

Hollywood-stjernen Jennifer Aniston afviser i et interview, at hun skulle have gaflet sin nuværende kæreste, skuespillerkollegaen Justin Theroux, mens han stadig var afsat til anden side.

I månedsvis har rygterne svirret om, at det var under optagelserne af filmen 'Wanderlust', at Aniston og Theroux kastede deres kærlighed på hinanden.

LÆS OGSÅ:

Se også: Theroux taler åbent om sit forhold til Aniston

Det, der gør denne version af historien ekstra saftig, er, at Theroux på dette tidspunkt havde en anden kæreste.

Der skete ikke noget
Men i et interview med 'Good Morning America' afviser 'Venner'-skuespillerinden dog, at kæresteparret skulle have fundet sammen under indspilningen af filmen.

- Det skete ikke noget under optagelserne af den film. Det er et rygte, siger Jennifer Aniston i interviewet ifølge netavisen Huffington Post.

- Vi var bare venner, tilføjer hun.

Aniston, der lige har rundet 43 år, siger også, at hun har kendt Justin Theroux gennem længere tid, og at han både ser godt ud og er en dygtig skuespiller.

Hverken tvillinger eller trillinger
Men så lukker Jennifer Aniston også i om forholdet til sin 40-årige kollega og kæreste, hvilket ikke er overraskende, for Aniston er kendt for ikke at røbe mange detaljer om sit privatliv.

På det seneste har skuespillerinden, der tidligere var gift med Brad Pitt, også sat skik på andre rygter, end hvornår hun fandt sammen med sin kæreste.

LÆS OGSÅ:

Se også: Aniston: Jeg er ikke bollet tyk endnu

- Jeg skal ikke have trillinger, afviser hun i martsudgaven af magasinet GQ ifølge Huffington Post.

- Jeg skal ikke have tvillinger, og jeg skal heller ikke have én baby, siger hun videre og løfter op i sin sweater for at vise, at den altså er god nok.

Filmen 'Wanderlust' handler om et par (Aniston og Paul Rudd), der forlader storbylivet og ender i et hippiekollektiv på landet. Theroux spiller en guitarspillende kollektivist.

'Wanderlust' har premiere i USA i denne uge.

0 kommentarer
Vis kommentarer