Halle Berrys eks slipper for tiltale

Gabriel Aubry vil ikke blive tiltalt for at have skubbet til sin og Halle Berrys datters tidligere barnepige

Der er ikke nok beviser til, at der kan rejses tiltale mod Halle Berrys eks, Gabriel Aubry. (Foto: AP/Chris Pizzello)
Der er ikke nok beviser til, at der kan rejses tiltale mod Halle Berrys eks, Gabriel Aubry. (Foto: AP/Chris Pizzello)

Der vil ikke blive rejst tiltale mod skuespillerinden Halle Berrys ekskæreste, Gabriel Aubry, der ellers er blevet anklaget for at have skubbet voldsomt til en barnepige, mens hun havde hans og Berrys datter, Nahla, i armene.

Ikke nok beviser
- Vi vil ikke rejse tiltale i sagen på grund af manglende beviser, og fordi der ikke er særlig stor chance for, at der vil falde straf, siger talsmanden for myndighederne Frank Mateljan til E! News.

Se også: Halle Berry frygter for sit liv

I sidste måned valgte en dommer at afvise barnepigens ønske om at få et polititilhold mod sin tidligere chef.

Myndighederne har foretaget en rutineundersøgelse i forbindelse med anklager om, at Nahla kan være i fare, men deres resultater bliver hemmeligholdt, skriver E! Online.

Vil flytte til Frankrig
Halle Berry ønsker at flytte til Frankrig - langt væk fra Gabriel Aubry - med sin datter, og afventer svar fra L.A.-dommeren Mark A. Juhas, der skal afgøre, om hun må flytte med sin datter. En sag der kan tage op til seks måneder at afgøre.

Se også: Halle Berry afhørt af politiet

- Juhas skal vurdere, om Berry bare vil fjerne Nahla fra Aubry. Og om det er fair over for Nahla, at hun ikke kan være sammen med sin biologiske far særlig ofte, forklarer advokat og ekspert i familielovgivning Lisa Helfend Meyer til E! News.

0 kommentarer
Vis kommentarer