Theroux taler åbent om sit forhold til Aniston

Justin Theroux åbner lige så stille op for at tale om sit forhold med Hollywood-stjernen Jennifer Aniston

Justin Theroux indrømmer, at han er glad for Jennifer Aniston. (Foto: AP)
Justin Theroux indrømmer, at han er glad for Jennifer Aniston. (Foto: AP)

De to skuespillere Jennifer Aniston og Justin Theroux mødte hinanden under indspilningen til filmen Wanderlust. Aniston har tidligere udtalt sig om deres forhold, men først nu taler Theroux også åbent om det.

- Jeg forstår godt, at folk er interesserede. Men ud over at afsløre, at jeg er glad, har jeg ikke tænkt mig at uddybe det, siger Theroux til hjemmesiden people.com.

40'erne er perfekt
43-årige Aniston har fornyeligt fortalt, at hun er lykkelig og rolig i sit forhold med den to år yngre Justin Theroux.

Aniston fortæller også til hjemmesiden Female First, at hun nyder at være i 40'erne.

- Det er skønt. Jeg var på ingen måde vild med at være i 30'erne, men 40'erne er perfekt, fortæller hun.

Parret har dog ingen planer om at få børn i den nærmeste fremtid. Heller ikke selvom Aniston til tider føler et pres fra mediernes side.

Sød hvalp
- Men hvis det sker, så sker det. Jeg tager det stille og roligt. Jeg er på inden måde desperat for at få et barn lige nu. Det er lidt en kliche, at man skal have børn for at være en lykkelig familie, siger Aniston til GQ Magazine.

Til gengæld har de lige købt en hundehvalp, som de har døbt Sophie.

- Hun er den sødeste hvalp, jeg nogensinde har set. Det ligner lidt, at hun lige har røget en cigar, der eksploderede, fortæller Theroux til people.com.

0 kommentarer
Vis kommentarer