Provokerende smuk nøgenhed

Berlin præsenterer en stor dokumentarfilm om performance-kunstens moder Marina Abramovi med titlen 'Marina Abramovi: The Artist is Present'

I sin ungdom i 1960' erne og 1970' erne provokerede performance-kunstneren Marina Abramovi ved at såre sig selv fysisk på forskellige måder. Hun piskede sig selv, hun skar i sig selv eller hun løb gentagne gange ind i en dør - eller også optrådte hun splitternøgen sammen med sin partner Ulay.

Filminstruktøren Matthew Akers har nu lavet en dokumentarfilm om den idag 63-årige kunstners liv og kunst med masser af optagelser fra hendes tidligere vilde liv. Men idag ønsker Marina ikke længere at lave alternativ kunst:

- Jeg ønsker at lave såkaldt rigtig kunst, før jeg dør, lyder det fra kunstneren, der i 2010 udstillede på New Yorks Museum of Moderne Art(MoMA) med mere end en halv million besøgende. På udstillingen blev der vist videoer af hendes tidligere værker, og nogle af hendes mest kendte performance-stunts blev rekonstrueret af kunst-studerende. Og som noget helt unikt kunne publikum enkeltvis sætte sig overfor Marina Abramovi på en stol og gå ind i en tavs mental dialog med hende. Marina var selv til stede ved udstillingen i tre måneder seks dage om ugen. Dette kan man også opleve i filmen.

Der gik 40 år, før jeg blev taget alvorligt
For den 63-årige kunstner er det lidt mærkværdigt, at hun først nu bliver taget rigtig alvorligt:

- Efter at folk i 40 år har tænkt, at jeg er sindssyg og at jeg burde lægges ind på et sindssygehospital, får jeg endelig al den her anerkendelse. Det tager altså virkelig lang tid at blive taget alvorligt, siger Marina.

1 af 3 Marina Abramovi bliver her filmet til dokumentarfilmen om hendes liv og kunst.(Foto: Berlinale)
2 af 3 Nærbillede af Marina Abramovi.(Foto: Berlinale)
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer