Afmagret Culkin har det godt

Billeder af en afmagret og skrøbelig 'Alene Hjemme'-stjerne har gjort fans af Macaulay Culkin nervøse

Macaulay Culkin er i dag 32 år. (Foto: All Over Press)
Macaulay Culkin er i dag 32 år. (Foto: All Over Press)

Mens verden sørger over sangerinden Whitney Houstons alt for tidlige død, florerer uhyggelige billeder på nettet af barnestjernen Macaulay Culkin, der spillede hovedrollen som Kevin McCallister i Alene Hjemme-filmene.

På billederne ser skuespilleren afmagret og meget skrøbelig ud, og det har gjort fans meget bekymrede for, om Culkin, der nu er 32 år, er ude på et skråplan.

LÆS OGSÅ:

Se også: Macaulay Culkins søster trafikdræbt

Torsdag aften aflyste han i sidste minut sit faste spillejob som DJ på en klub i New York, og afleverede i stedet sin Ipod, som der så kunne spilles musik fra, og det har sat endnu flere rygter i gang om skuespillerens tilstand, skriver Toronto Sun.

Men en talsmand for skuespilleren insisterer på, at 'hans helbred er godt', og at der ingen grund er til bekymring.

- Den massive interesse fra mediernes side angående Mr. Culins helbred er fuldstændig unødvendig, men vi har noteret den, siger talsmanden til E! News, og kalder mediernes spekulationer for destruktive, tankeløse og uansvarlige.

Se billederne af Macaulay Culkin, der har sat gang i spekulationerne på Entertainment Onlines hjemmeside.

0 kommentarer
Vis kommentarer