Whitney fundet med hovedet under vand

Da sangerinden blev fundet livløs i badekarret, havde hun hovedet under vand

Whitney Houston tog medicin mod angstanfald inden hun skulle optræde. Her  er hun på scenen til Grammy-uddelingen i 2009. (Foto: AP/Mark J. Terrill)
Whitney Houston tog medicin mod angstanfald inden hun skulle optræde. Her er hun på scenen til Grammy-uddelingen i 2009. (Foto: AP/Mark J. Terrill)

Det var sangstjernens frisør, der fandt Whitney Houston og fik slået alarm på luksushotellet Beverly Hills hotel igår.

Frisøren undrede sig over, at Whitney var væk på badeværelset i over en time, skriver sladdersitet TMZ.

Med på værelset var der blandt andre også en stylist og to bodyguards, og de bankede på til badeværelset, da det var tid til at forberede sig lørdagens pre-Grammy-fest, hvor hun skulle optræde. Men der var intet svar tilbage på deres banken.

Læs også:

Whitney Houston sagde i nat endeligt farvel til sine mange millioner fans. (Foto: AKM Images/colourpress.com) Intl. kendte - 12. feb. 2012 - kl. 18:44 Fotos af Whitneys lig florerer på nettet

Den kvindelige frisør gik ind på badeværelset, hvor hun fandt Whitney. Hun lå med hovedet under vand og benene stikkende ud over badekarret, lidt som om hun var gledet ned, beretter TMZ.

På værelset er der også blevet fundet lægemidlet Xanax, der udskrives mod anfald af angst, panikangst og social angst. Whitney Houston var kendt for at tage Xanax før hun skulle optræde, fordi hun mente pillerne hjalp hende med at slappe af, inden hun skulle på scenen, skriver TMZ.

Læs også:

Se også: Se Hollywood-stjernernes sidste ord til Whitney

Lægemidlet Xanax kan virke kraftigt bedøvende, hvis det bliver taget sammen med alkohol. Det er velkendt, at det aktive stof i Xanax ikke bør blandes med alkohol. Jo større mængder af alkohol og Xanax jo voldsommere bedøvelse, forgiftning og adfærdsændring.

Ifølge forlydender på TMZ havde Whitney Houston ikke sagt noget om at indtage Xanax lørdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer