Clooney føler sig usexet

Klipklapper ødelagde skuespilleren George Clooneys maskulinitet for altid, mener han selv

Clooney kan stadig komme i situationer, hvor han føler sig usexet. (Foto: AP)
Clooney kan stadig komme i situationer, hvor han føler sig usexet. (Foto: AP)


Se også: Clooney frygter afsløring som bedrager



Se også: Clooney bad børn om at lukke røven

Filmen The Descendants er nomineret til en Oscar for bedste film, bedste manuskript og bedste klipning. Og George Clooney er nomineret i kategorien bedste mandlige hovedrolle for sin rolle i filmen.

Alligevel er der en scene i filmen, som Clooney ikke er specielt glad for. I scenen skal Clooney løbe rundt udenfor i badesandaler.

- Jeg løber ikke særlig flot i klipklapper. Det er faktisk lidt frustrerende. I starten fjollede jeg ret meget rundt i dem og syntes selv, at det var ret sjovt. Og åbenbart kunne Alexander (Payne, instruktøren, red.) lide det, fortæller han til New York Times.

Clooney fik derefter instruktion i at blive ved med at løbe på den måde i filmen.

- Jeg vidste, at det på en måde ville betyde enden på min maskulinitet. For altid, fortalte Clooney.

Voksen 20-årig
I filmen spiller Clooney over for skuespillerinden Shailene Woodley. På trods af hendes kun 20 år, fortæller Clooney, at hun var den mest voksne af alle skuespillerne i filmen.

Da Clooney tog sin medbragte pruttemaskine frem under indspilningen, blev det for meget for Woodley, der spiller Clooneys datter i filmen.

- Seriøst. Få den ting væk, vi skal arbejde nu, beordrede hun Clooney.

I januar vandt filmen en Golden Globe for bedste drama og var yderligere nomineret i hele fem kategorier.

The Descendants har dansk premiere den 16. februar.

0 kommentarer
Vis kommentarer