Russell vil ikke have Katys millioner

Katy Perry kan beholde sine penge for sig selv. Eksmanden Russell Brand vil ikke have hendes millioner

Russell Brand kunne grine hele vejen til banken, men komikeren vil ikke have Katy Perrys penge. (Foto: AP)
Russell Brand kunne grine hele vejen til banken, men komikeren vil ikke have Katy Perrys penge. (Foto: AP)

Komikeren Russell Brand kunne have tjent kassen på sin skilsmisse fra popsangerinden Katy Perry. Men han har valgt at sige nej tak til eks-konens millioner, rapporter avisen Toronto Sun.

LÆS OGSÅ:

Se også: Russell Brand lægger damer ned igen

Skilsmissen er på plads nu, og her står det klart, at Russell Brand ikke vil have en klejne efter parrets brud, selv om han er berettiget til det. Parret underskrev nemlig ikke en ægtepagt i forbindelse med brylluppet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Katy Perry kan miste millioner på skilsmisse

Katys nye navn
Det er en dommer i Californien, der har godkendt skilsmissen mellem de to stjerner, og af skilsmissedokumentet fremgår det, at Katy Perry nu vil gå tilbage til sit gamle efternavn. Hun havde taget Russell Brands efternavn.

Perry er født Katheryn Elizabeth Hudson, og det er altså det, hun fremover kommer til at hedde. Hun tog kunstnernavnet Katy Perry i 2007 - året inden sit store gennembrud.

Uforenelige forskelle
Parret havde været gift i godt et år, da 36-årige Russell Brand i december søgte om at blive skilt fra den ni år yngre 'I kissed a girl'-sangerinde.

LÆS OGSÅ:

Se også: Nu er det sikkert: Katy Perry skal skilles

Den britiske komiker oplyste, at der lå 'uforenelige forskelle' mellem de to til grund for skilsmissen.

Parret blev gift ved et overdådigt bryllup i et tigerreservat i Indien 23. oktober 2010 efter at have kendt hinanden i godt et år. De har ingen børn.

Officielt er parret stadig hr. og fru Brand indtil juli, hvor skilsmissen træder i kraft.

0 kommentarer
Vis kommentarer