Radcliffe var fuld under Potter-indspilning

Indrømmer: Mødte fuld op på settet

Daniel Radcliffe fortalte tilbage i marts måned, at han har droppet alkohol. (Foto: AP)
Daniel Radcliffe fortalte tilbage i marts måned, at han har droppet alkohol. (Foto: AP)

Daniel Radcliffe bedre kendt som Harry Potter chokerer med en ny afsløring.

Den i dag 22-årige barnestjerne mødte fuld op på settet under indspilningerne til Harry Potter filmene, skriver Reuters.

- Jeg har nemt ved at blive afhængig af ting. Det var et problem for mig, og man bliver god til at skjule det. Det var slemt. Jeg vil ikke gå i detaljer, men jeg drak meget, og det var hver dag - eller nat, siger Daniel Radcliffe til det britiske 'Heat' tidligere på ugen ifølge Reuters.

Læs også:

Se også: Radcliffe frygter tiden efter Harry Potter

- Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke drak i arbejdstiden. Jeg tog på arbejde, mens jeg stadig var fuld, men jeg drak aldrig på arbejde.

- Der er mange scener, hvor jeg er helt væk. Mine øjne er døde, siger han.

Daniel Radcliffe blev verdensberømt natten over, da han blev udvalgt til at være Harry Potter. I dag er han en af Englands rigeste, men rigdom bringer ikke altid lykke.

Læs også:

Se også: Radcliffe: - Jeg var afhængig af alkohol

- Jeg er meget usikker. Det er noget, jeg lever med hele tiden, siger han.

For tiden turnerer Daniel Radcliffe i USA for at promovere sin seneste film 'The woman in black', som havde premiere i går.

0 kommentarer
Vis kommentarer