Victoria forsvarer Davids bule

Victoria Beckham afviser, at der er snydt med proportionerne på David Beckhams 'golden balls' i Armani-reklame

Der er hverken brugt computermanipulation eller sammenrullede sokker til at give David Beckhams trusser mere fyld i en omdiskuteret annonce fra Giorgio Armani.

Det slår Victoria Beckham nu fast, efter onde tunger og talrige bloggere har tvivlet på ægtheden af den anseelige bule, David Beckham fremviser i de meget stramme, hvide Armani-trusser.

- Jeg er stolt af, at jeg stadig har et rigtig godt sexliv med David. Han er meget velproportioneret. Man kan se det i annoncen. Det er alt sammen hans, siger Posh ifølge contactmusic.

Hvis Victoria kan få overbevist alle mænd om, at Armani-trussen kan få deres udstyr til at syne lige så imponerende, skal den nok komme på mode igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer