Katherine Heigl: Hårdt at adoptere

At adoptere er en hård kamp, fortæller Katherine Heigl, der har adopteret en pige sammen med sin mand

Katherine Heigl havde svært ved at knytte sig til sin adopterede datter. (Foto: AP/Chris Weeks).
Katherine Heigl havde svært ved at knytte sig til sin adopterede datter. (Foto: AP/Chris Weeks).

Det tager tid at vænne sig til tanken om at adoptere, siger den 33-årige skuespiller Katherine Heigl, der spiller hovedrollen i den nye film The Wedding.

I 2009 adopterede hun en datter fra Korea sammen med sin mand, sangeren Josh Kelley. Men det har betydet en sej kamp for Katherine Heigl, der ikke følte sig knyttet til parrets nu treårige datter.

- Josh og Naleigh knyttede hurtigt bånd, men det var sværere for mig, siger Katherine Heigl til magasinet Scholastic Parent and Child.

Se også: Katherine Heigl: Min brors død ændrede alt

- Alt, hvad jeg ville, var at knytte bånd til hende, men det tager tid for et barn at stole på én, siger hun.

Skuespillerinden blev bange over ikke at føle sig tæt på datteren.

- Åh Gud, jeg er ikke den type forælder, hun foretrækker, frygtede Katherine Heigl.

Efter nogen tid indså hun dog, hvad hendes forældrerolle var. Mens Josh Kelley ruller rundt på jorden og leger og får datteren til at grine, er hendes rolle en anden.

- Hun kommer til mig, hvis hun er såret. Jeg er den, der nusser og krammer og støtter hende, siger Heigl.

Intl. kendte - 14. aug. 2010 - kl. 17:07 Heigls babylykke

Ligesom Madonna og Angelina Jolie har Katherine Heigl valgt at adoptere. Det gør hun gerne igen og opfordrer derfor folk, der overvejer adoption, til ikke at blive skræmte:

- Kærlighed til dit barn kommer ikke gennem dna. Man elsker barnet det sekund, det bliver puttet i ens arme, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer