Justin Bieber opfordrer til organdonation

Den 17-årige sanger bruger nu sin popularitet til et godt formål, og budskabet er nået frem og afføder succes.

Justin Bieber har åbenbart et stort hjerte og opfordrer nu sine fans til at blive organdonorer. (Foto: AP/Marco Ugarte).
Justin Bieber har åbenbart et stort hjerte og opfordrer nu sine fans til at blive organdonorer. (Foto: AP/Marco Ugarte).

Det 17-årige ungdomsidol Justin Bieber ved udmærket godt, hvordan man får ting til at ske. Det blev endnu engang bekræftet, da han forleden opfordrede til organdonation på sin Twitterprofil. Det skriver E! Online.

Helene Campbell venter på en lungetransplantation, og hun kontaktede sidste torsdag sit canadiske idol på Twitter for at få ham til at sprede det gode rygte om organdonation.

Se også: Bieber rystet af voldsom ulykke

- Hej @Justin Bieber. Jeg synes, du skal bruge din canadiske stemme og hjælpe med til at redde liv - ligesom mit liv #blivorgandonor #Givblod, skrev hun.

Og der gik ikke længe, før Helene Campbells ønske gik i opfyldelse.

- Jeg hører dig. Du har en utrolig styrke. Jeg er med dig #Blivorgandonor, skrev Justin Bieber på sin profil som svar til den syge kvinde.

-Hjælp med at sprede ordet. Man skal aldrig sige aldrig, tilføjede han og henviste til hjemmesider, som hans følgere kunne klikke ind på.

Se også: Justin Bieber: Jeg elsker ludere, sprut og cigaretter

Efter at være blevet takket af Campbell gik Bieber endnu engang til tastaturet og kommunikerede budskabet ud.

- Jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe. Det er det bedste ved mit job og min popularitet, skrev han.

Resultatet af Twitter-korrespondancen er tydeligt, hvis man ser på organisationen Trillium Gift of Life Network, der allerede den første uge kunne berette om en firdobling i donationer.

Intl. kendte - 23. jan. 2012 - kl. 13:29 TV: Bieber leger barnlig gemmeleg

- Helene Campbell har gjort et fantastisk arbejde med at inspirere og motivere canadiere til at registrere sig som organdonorer.

- På en normal dag har vi omkring 50 nye registreringer. Siden Helenes kampagne startede sidste torsdag, har gennemsnittet været på 200 per dag, siger Ronnie Gavsie, der er direktør for organisationen.

0 kommentarer
Vis kommentarer