Gwen Stefani vil ikke komme ud af skabet

Popsangerinden Gwen Stefani vil ikke forstyrres, når hun gemmer sig i sit skab med døren låst

Gwen Stefani er en travl kvinde. (Foto: AP/Chris Weeks).
Gwen Stefani er en travl kvinde. (Foto: AP/Chris Weeks).

'Don't Speak' sang hun som forsanger i popgruppen No Doubt. Men Gwen Stefani indrømmer nu, at hun må kravle ind i sit skab for at finde ro og slippe for at blive forstyrret af omverdenens snak.

I skabet tager hun sig en pause fra arbejde, musik og familien og nyder sin alenetid uden stress og jag. Til daglig skal hun nemlig sørge for en musikkarriere, de to tøjmærker L.A.M.B. og Harajuku Lovers samt rollen som mor til to sønner på tre og fem år.

Derfor har hun behov for nogen gange at kravle ind i sit skab.

- Meditation er mit store behov. Men jeg vil ikke lyve - jeg hopper nogen gange ind i mit skab og låser døren, så der ikke er nogen, der kan finde mig, siger Gwen Stefani til InStyle Magazine.

En stresset hverdag
Den 42-årige sangerinde havde ikke regnet med, at hendes liv skulle være så stresset efter at have rundet de 40 år.

- Jeg startede min første tøjkollektion L.A.M.B. i 2003, fordi jeg ikke troede, jeg skulle lave musik, når jeg fyldte 40, og jeg vidste, at jeg ville blive deprimeret, hvis jeg ikke havde noget kreativt at give mig til.

- Og det er et stort plus, at jeg kan arbejde hjemmefra og kigge ud af vinduet, hvor mine børn løber og leger eller står og hiver mig i håret, siger hun.

- Jeg kan faktisk slet ikke forestille mig at have en hel dag fri. Men jeg havde ikke regnet med, at det hele skulle ske på en gang - at jeg skulle være kone, mor, producere musik og have to tøjmærker, tilføjer sangerinden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!