Mine bryster er for store til badedragt

Brystbomben Christina Hendricks fra tv-serien Mad Men pryder forsiden af magasinet 'Lucky', hvor hun giver gode råd om tøj til kvinder med store kurver

Christina Hendricks fremviser her sin verdensberømte timeglasfigur på forsiden af magasinet 'Lucky'. Christina er klædt i en beige-farvet Donna Karen-kjole fra New York og har både guld-smykker og grønne smykker på.(Foto: Promo/Magasinet Lucky)
Christina Hendricks fremviser her sin verdensberømte timeglasfigur på forsiden af magasinet 'Lucky'. Christina er klædt i en beige-farvet Donna Karen-kjole fra New York og har både guld-smykker og grønne smykker på.(Foto: Promo/Magasinet Lucky)

- Det er virkelig svært at finde en badedragt, der passer, når man har så store bryster som mig. Enten bliver man presset fuldstændigt sammen af badedragten eller også har den slet ikke noget støtte til brysterne. Derfor har min mand og jeg tegnet nogle forskellige modeller, der kan bruges, fortæller Christina Hendricks til magasinet 'Lucky', hvor hun i juli-nummeret pryder hele forsiden med sin berømte timeglas-figur.

Det er på ingen måde nemt at have store kurver som Christina Hendricks i en by som Los Angeles, hvor mange kvinder især fra Hollywood bruger de allermindste størrelser. Men til magasinet 'Lucky' forklarer Christina Hendricks, at hun har fundet forskellige måder at tilpasse sine kurvede former til hendes påklædning.

- Jeg er nødt til at være meget opmærksom på mine former, og det tøj jeg går i, skal helsts være meget enkelt. I min påklædning har jeg brug for en fast struktur og noget tøj, der fremhæver min talje, siger Christina Hendricks, der dog indrømmer, at hun har meget svært ved at tilpasse sine former til badedragter.

læs også: hun har verdens største bryster

Christina Hendricks blev verdenskendt i rollen som den super sexede Joan Holloway i tv-serien Mad Men. Og den store succes har gjort, at hun er blevet et kendt ansigt på diverse røde løbere rundt omkring i verden. Christina forsøger ikke at føle sig presset, når hun skal på den røde løber.

- Jeg forsøger at være rolig og husker mig selv på, at jeg medvirker i et sjovt, positivt arrangement. Men på den anden side ved man jo udmærket godt, at man bliver fotograferet fra top til tå, siger Christina, der er gift med skuespilleren Geoffrey Arend.

Christina siger også, at det kan være meget svært at finde tøj til arrangementerne på den røde løber.

- De kendte designere udlåner eller forærer jo de mindste størrelser ud til diverse kendte kvinder, der skal på den røde løber. Men ingen af designerne har de størrelser,som jeg bruger. Det er lidt, som om jeg er en slags freak på grund af mine kurver. Jeg kan jo ikke presse mig ned i en størrelse 34, siger Christina til New York Post.

1 af 3 - Mine bryster er for store til badedragt. Enten bliver brysterne presset fuldstændigt sammen af badedragten eller også har slet ikke nogen støtte, siger Christina Hendricks. (Foto: AP)
2 af 3 Christina Hendricks er blevet et af verdens største forbilleder for kvinder med store smukke former.(Foto: AP)
3 af 3 Christina Hendricks fremviser her sin verdensberømte timeglasfigur på forsiden af magasinet 'Lucky'. Christina er klædt i en beige-farvet Donna Karen-kjole fra New York og har både guld-smykker og grønne smykker på.(Foto: Promo/Magasinet Lucky)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!