Charlie Sheen tog steroider

Charlie Sheen tog steroider for at give den i rollen som hårdt kastende baseballspiller i slutfirserne

Allerede i 1980'erne tog Charlie Sheen stoffer. (Foto: AP)
Allerede i 1980'erne tog Charlie Sheen stoffer. (Foto: AP)

Det overrasker måske ikke ret mange, at skuespilleren Charlie Sheen har taget stoffer, men i et interview med bladet Sports Illustrated leverer han alligevel lidt af en overraskelse.

LÆS OGSÅ: Sheen skal dø

Sheen fortæller, at han tog steroider under optagelserne til baseball-filmen 'Major League', der på dansk har titlen 'Det skøre hold'.

- Lad os bare sige, at jeg forbedrede mine præstationer lidt. Det er den eneste gang, jeg har taget steroider. Jeg tog dem i seks-otte uger, siger han.

- Du må gerne trykke det her, jeg er fucking ligeglad. Jeg kunne pludselig kaste bolden med 137 km/t i stedet for 127 km/t.

Hidsig hurtig-kaster
Sheen stoppede med steroiderne, da han fandt ud af, at han havde svært ved at styre sit temperament, når han indtog det præstationsfremmende stof.

Skuespilleren var tæt på at ende i et slagsmål, da han var på bar under optagelserne til Major League. Andre bargæster mobbede ham nemlig med det strithår, som hans karakter har i filmen.

- Jeg kunne ikke lide frisuren, fordi den førte til mange kommentarer på barerne. Dem hørte jeg i forvejen nok af. Med det her (steroider, red.) føjet til blandingen, så var det opskriften på en nævekamp, siger Sheen.

0 kommentarer
Vis kommentarer