Norsk nøgenmodel chikaneres af sex-gal dansker

Den norske politiker i Fremskridtspartiet og tidligere Playmate Tove Lill Løyte er blevet chikaneret i fem år af en dansker, der siger, at han er modefotograf - nu er hun for alvor bange

Tove Lill Løyte har tidligere været Playmate i Playboy og har oven i købet boet i Playboy Mansion sammen med stifteren Hugh Hefner. Nu bliver nøgenmodellen chikaneret af en sex-gal dansk mand, der påstår, at han er mode-fotograf.(Foto: All Over Press)
Tove Lill Løyte har tidligere været Playmate i Playboy og har oven i købet boet i Playboy Mansion sammen med stifteren Hugh Hefner. Nu bliver nøgenmodellen chikaneret af en sex-gal dansk mand, der påstår, at han er mode-fotograf.(Foto: All Over Press)

Den smukke blondine Tove Lill Løyte blev for alvor kendt i hele Norge, da hun smed tøjet, mens hun var formand for en lokalafdeling af Fremskridtspartiet i Norge. Siden har hun fået datteren Victoria med kæresten Christian Bjelland. Men nu er der igen fokus på Tove Lill. Hun har nemlig meldt ud til det norske ugeblad Her og Nå, at hun gennem fem år er blevet chikaneret af en fuldstændig ustyrlig dansker, der påstår, at han er nøgen-fotograf og modefotograf.

- Han har plaget mig i fem år. Han er syg i hovedet, siger Tove Lill om den sex-gale dansker til ugebladet og tilføjer:

- Han ringer til mig med jævne mellemrum og stønner i røret. Før syntes jeg bare, at det var ækelt. Men nu er jeg for alvor blevet bange. Hvad hvis han bor her i Oslo og vil gøre mig og min datter fortræd. Tænk om han sidder og stirrer på mig netop nu. Det er muligt, at jeg har set for mange skræk-film for nylig, men jeg frygter altså det værste, siger den 25-årige Tove Lill, der iøvrigt anmeldt de skræmmende telefonopringninger til politiet.

Den såkaldte nøgen-fotograf, som Tove Lill ikke kender identiteten på, har gennem årene ringet utrolig mange gange til Tove Lill.

- På et tidspunkt ringede han og spurgte, om han måtte tage undertøjsbilleder af mig, mens han samtidigt rørte ved sig selv, siger Tove Lill til Her og Nå og tilføjer:

- Selv om jeg har hemmeligt nummer, finder han altid frem til det. Han ringer meget tit og stønner bare i røret, siger Tove Lill.

Tove Lill Løyte har tidligere advaret unge piger mod det såkaldte glamour-liv.

- Branchen er blevet mere useriøs gennem de sidste par år. Jeg vil advare de unge piger mod at være med i uprofessionelle 'glamour-konkurrencer', hvor man f.eks. danser topløs foran en flok mænd, fortalte hun til avisen Dagbladet sidste år.

Netop nu er Tove Lill opstillet til byrådsvalget for Fremskridtspartiet på Frogner i Oslo.

Miss World-deltager chikaneres også

Tove Lill er tilsyneladende ikke den eneste kvindelige model, der chikaneres af den sex-gale danske fotograf. Den tidligere model og Miss World-deltager Kathrine Sørland har tidligere stået frem i den norske avis 'Dagbladet' og fortalt om meget ubehagelige opringninger, der også kom fra en mand, der udgav sig for at være en dansk modefotograf.

- Han startede med at være meget høflig, men kort efter foreslog han, at jeg ville få 7000 kroner for nøgenbilleder, og det dobbelte, hvis han måtte røre ved sig selv, mens han tog billeder, fortalte Sørland til den norske avis Dagbladet.

1 af 3 Den norske nøgenmodel Tove Lill ses nr. tre fra højre, da hun sammen med en flok andre smukke norske piger var med til at promovere den nye hjemmeside på internettet med titlen Glamour of Sweden.(Foto: All Over Press)
2 af 3 På dette billede ses Tove Lill som nr. to fra højre.(Foto: All Over Press)
3 af 3 Tove Lill Løyte har tidligere været Playmate i Playboy og har oven i købet boet i Playboy Mansion sammen med stifteren Hugh Hefner. Nu bliver nøgenmodellen chikaneret af en sex-gal dansk mand, der påstår, at han er mode-fotograf.(Foto: All Over Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!