Pop-mestre venner igen

Elton John og George Michael har begravet stridsøksen

Elton John er lykkelig over at have genvundet venskabet med George Michael. (AP Photo)
Elton John er lykkelig over at have genvundet venskabet med George Michael. (AP Photo)

Elton John og George Michael, der har ligget i ord-krig i flere år, har begravet stridsøksen og er igen de bedste venner.

– De har set hinanden ret meget her på det sidste. Stridighederne er bilagt, og alle er glade, siger en kilde til Daily Mail.

De to pop-mestre var super-venner i 80’erne, og de indspillede oven i købet en duet sammen, det gamle Elton-hit, ’Don’t Let the Sun Go Down on Me’.

Men senere gik det galt. George Michaels marihuana-forbrug kom ud af kontrol, men ethvert forsøg på hjælp fra Elton John blev mødt med en kold skulder fra den tidligere Wham-sangers side.

Få dig eget liv

Til sidst bad han ligefrem Elton John om at blande sig udenom og istedet ’få sig sit eget liv’.

– Elton John kender meget lidt til George Michael, og det er fakta. Det meste, han ved om mit liv, er begrænset til det sladder, han hører af på bøsse-fronten, fnøs George Michael på det tidspunkt i et magasin.

Før jul forsøgte Elton John flere gange at gøde bunden for et fornyet venskab, men hver gang nægtede George Michael at komme til telefonen.

'Min kære ven'

Efter en tur i spjældet for at køre bil i påvirket tilstand og en efterfølgende afvænning fra sin afhængighed af de stærke cigaretter, har piben imidlertid fået en anden lyd. Således har George Michael sagt ja til optræde ved en velgørenheds-koncert til fordel for Elton Johns AIDS-fond.

Det er Elton naturligvis lykkelig for og kalder kollegaen for ’min kære ven’.

– Det er en fantastisk gestus. Jeg takker George fra hjertet for at gøre dette. Han er et enormt talent, og det er supergave, han giver folk, der er påvirket af HIV, siger Elton John.

0 kommentarer
Vis kommentarer