Missy Elliot: Her er min sygdom

Rapperen fortæller, at hun for tre år siden blev diagnosticeret med Graves sygdom.

Missy Elliot lider af Graves sygdom, en autoimmun sygdom, der påvirker skjoldbruskkirtlen. (Foto: AP)
Missy Elliot lider af Graves sygdom, en autoimmun sygdom, der påvirker skjoldbruskkirtlen. (Foto: AP)

Rapperen Missy Elliot afslører, at hun siden 2008 har været diagnosticeret med Graves sygdom, en autoimmun sygdom, der påvirker skjoldbruskkirtlen.

I et interview med People Magazine fortæller hun om diagnosens detaljer og siger, at symptomerne, herunder humørsvingninger, muskelsvaghed og vægttab, ramte hende hurtigt og uventet.

- Jeg var ude at køre og forsøgte at sætte min fod på bremsen, men mit ben rystede. Jeg kunne ikke holde bremsen nede og var næsten ved at køre galt, fortæller Missy Elliot og fortsætter:

- Jeg kunne ikke skrive, fordi mit nervesystem var så dårligt. Jeg kunne ikke engang bruge en kuglepen.

I strålebehandling
Graves sygdom er en autoimmun sygdom, der forårsager en overaktiv skjoldbruskkirtel, som producerer en for stor mængde hormoner.

Missy har modtaget stråler og lavet øvelser for at modvirke symptomer som vægttab, muskelsmerter og -svaghed, og det har heldigvis forbedret hendes tilstand.

- Jeg har tabt 13,5 kilo, fordi jeg har trænet. Min skjoldbruskkirtel virker, så jeg har ikke haft brug for medicin i cirka ni måneder. Men man lever med det resten af livet, siger hun.

Mens rapperen fortsætter kampen mod sygdommen, som der desværre endnu ikke findes en kur mod, arbejder hun på noget nyt musik med vennen og samarbejdspartneren Timbaland.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere