Filmanmelder sviner død Jackass-stjerne

Jackass-kollegaen Bam Margera svarer igen: Fuck dig! Millioner af mennesker sidder og græder lige nu, så hold din fede fucking kæft - efter Ryan Dunns død er en krig om skyldsspørgsmål startet på det sociale medie Twitter.

Den kendte amerikanske filmanmelder Roger Ebert kritiserer den afdøde Jackass-stjerne Ryan Dunn for at have kørt i spirituspåvirket tilstand.(Foto: AP)
Den kendte amerikanske filmanmelder Roger Ebert kritiserer den afdøde Jackass-stjerne Ryan Dunn for at have kørt i spirituspåvirket tilstand.(Foto: AP)

Mens Jackass-kolleger og venner sørger over Ryan Dunn, der søndag døde i et biluheld, går filmanmelderen Roger Ebert i den modsatte grøft.

Mellem enorme mængder 'hvil i fred'-beskeder på Twitter kritiserer anmelderen i stedet, at Ryan Dunn kørte spirituskørsel og skriver, at hans venner skulle have forhindret det.

- Venner lader ikke Jackass'er køre spirituskørsel, skriver Roger Ebert, som er den første filmanmelder, der har vundet en Pulitzer pris for kritik.

Men denne kritik har skabt kontrovers blandt afdøde Ryan Dunns venner og fans, der ikke mener, at Roger Ebert har ret til sin udtalelse.

Fuck dig
Ryan Dunns bedste ven, Jackass-kollegaen Bam Margera, svarer filmkritikeren igen på Twitter:

- Fuck dig! Millioner af mennesker græder lige nu, så hold din fede fucking kæft! Jeg har lige mistet min bedste ven, og jeg har grædt hysterisk hele dagen.

Kendisbloggeren Perez Hilton var heller ikke sen til at kommentere:

- Vi er helt sikkert enige om, at det er forkert at køre spirituskørsel, men der er ingen grund til, slet ikke nu, at pege fingre eller gøre grin med en i sandhed tragisk situation. Alle begår fejl. Det er for tidligt, Roger, skriver Perez på sin blog.

Ryan Dunn døde tidligt mandag morgen lokal tid som følge af skaderne i en fatal bilulykke i Pennsylvania. En 30-årig passager ved navn Zachary Hartwell omkom også i ulykken.

Billede på twitter med drinks
Få timer inden lagde Ryan Dunn et billede på Twitter, der viser ham selv og to venner med drinks i hænderne. Billeder har sat gang i spekulationerne om, at bilen forulykkede, fordi Ryan Dunn kørte spirituskørsel.

Ifølge en politirapport er årsagen dog en overtrædelse af fartgrænsen, skriver The Hollywood Reporter.

Ryan Dunn blev 34 år.

1 af 2 Få timer inden sin død uploadede Dunn dette festbillede til Twitter. (Foto: AP/Twitter)
2 af 2 Den kendte amerikanske filmanmelder Roger Ebert kritiserer den afdøde Jackass-stjerne Ryan Dunn for at have kørt i spirituspåvirket tilstand.(Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere