Her er årets kendis-far

For andet år i træk er Peter André kåret som årets kendis-far foran blandt andet Elton John og David Beckham

Peter André er en god far. For andet år i trl får han endda en pris som 'årets far'. (Foto: AP)
Peter André er en god far. For andet år i trl får han endda en pris som 'årets far'. (Foto: AP)

Peter André kan nu for anden gang sætte et trofæ med påskriften 'Årets Kendis-far' på kaminhylden efter at have slået blandt andet sangeren Elton John og Take That-medlemmet Gary Barlow i den årlige afstemning.

Folkene bag The Premier Inn Celebrity Dad of the Year 2011 fortæller, at prisen er til for at 'belønne en kendis-far, der har imponeret nationen ved at balancere et hektisk liv i offentligheden med de krav, der kommer med faderrollen'.

Læs: Peter André forlanger dating-kontrakt

Peter André, der slog igennem som vandglinsende muskelbundt med hittet 'Mysterious Girl' i 1995, har to børn med modellen Katie Price.

Parret gik fra hinanden efter fire års ægteskab, hvor André også har fungeret som far for Prices søn Harvey, som hun har fra et tidligere forhold.

- Tak, tak, tak til alle der har stemt. Jeg er lige blevet kåret som årets kendis-far. Jeg er virkelig stolt over at være far til tre dejlige børn, skriver 38-årige Peter André på sin twitter-profil.

Læs: Peter Andre åbner cafe

Han har dog tænkt sig at dele æren.

- I aner ikke, hvor glad jeg er for at vinde denne pris. Der er så mange seje fædre derude, der også fortjener et skulderklap, så denne pris er også til jer, skriver han.

Læs: Jordan ønskede sin eks død

Peter André datede for nylig modellen Elen Rivas, men han har holdt meget lav profil med deres forhold, der sluttede i april.

- Jeg var meget opmærksom på at håndtere det på den rigtige måde. Mine børn kommer altid først, har han sagt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere