Christina Aguilera: - Jeg var ingen engel i mit ægteskab

Popstjernen indrømmer, at hun begik fejl under sit ægteskab med Jordan Brastman

Christina Aguilera indrømmer, at hun ikke har holdt sig på dydens smalle sti, da hun var gift med Jordan Brastman. Men det gjorde han heller ikke, siger han. (Foto: AP)
Christina Aguilera indrømmer, at hun ikke har holdt sig på dydens smalle sti, da hun var gift med Jordan Brastman. Men det gjorde han heller ikke, siger han. (Foto: AP)

Den 30-årige blonde sangerinde er ikke bleg for at erkende, at hun bestemt ikke kan betegnes som en 'engel' i sit ægteskab med Jordan Brastman. Men det var han nu heller ikke, hævder hun ifølge Showbizspy.com.

- På et eller andet tidspunkt, var ingen af os engle, siger hun.

Læs: Aguilera griner af sine skandaler

Aguilera og Brastman gik fra hinanden i oktober sidste år - deres skilsmisse var en realitet i april måned.

- Det nåede et punkt, hvor vores liv hjemme mindede mig om min egen barndom. Jeg vil ikke have, at min søn skal vokse op i et så følelsesmæssigt anspændt hjem. Jeg vidste, der ville være negative reaktioner i pressen i forbindelse med min skilsmisse, men jeg vil ikke leve mit liv ud fra noget, nogen måske vil sige. Det går i mod alt det, jeg synger om på mine plader. Jeg er nødt til at være mig selv.

Læs: Aguilera slipper for tiltale - men ikke for pinligt foto

Den barndom, som Christina helst ikke vil gennemleve på ny, var hård. Hendes far Fausto var fysisk og psykisk voldelig overfor hendes mor Shelly, og hun indrømmer, at hun har søgt trøst i forskellige sange - især i musicalen The Sound of Music.

- Jeg følte mig indefanget af min barndom, siger Aguilera, og fortsætter:

- Og usikker. Der skete mig dårlige ting i mit hjem. Der var vold. The Sound of Music blev en form for forløsning. Jeg åbnede mit værelsesvindue og sang gennem det, som Maria (i The Sound of Music, red.).

Læs: Nyt pinligt kiks fra Aguilera

0 kommentarer
Vis kommentarer