Sheens retssag bliver for lukkede døre

Offentligheden kommer ikke til at kunne følge skuespiller Charlie Sheens sagsanlæg mod Warner Brothers

Charlie Sheen har lidt sit første nederlag - selvom retssagen ikke er gået i gang endnu. (Foto: AP)
Charlie Sheen har lidt sit første nederlag - selvom retssagen ikke er gået i gang endnu. (Foto: AP)

Den skandaleramte skuespiller Charlie Sheen har lidt sit første nederlag, allerede inden retssagen mod filmselskabet Warner Brothers for alvor er gået i gang.

I sagsanlægget kræver Sheen intet mindre en 100 millioner dollar - mere en end halv milliard danske kroner - i erstatning, efter han blev fyret fra den populære tv-serie 'Two and a Half Men'.

LÆS OGSÅ: Hit-serie fortsætter uden kugleskøre Sheen

Offentlige anklager
Den 45-årige skuespiller havde håbet, at han kunne få lov til at komme med alle sine anklager mod Warner Brothers i en åben retssag, så offentligheden kunne få indsigt i filmselskabets behandling af ham.

Men har en højesteretsdommer i Los Angeles afvist onsdag. I Sheens kontrakt med selskabet står der nemlig, at eventuelle stridigheder skal afgøres ved en særlig voldgiftsret - og dermed for lukkede døre.

LÆS OGSÅ: Sheen tigger om at komme tilbage

Det glæder selskabet, mens Charlie Sheen advokat heller ikke har mistet modet oven på det første nederlag.

- Jeg føler mig meget overbevist om, at min klient vil sejre i sagen, siger Martha Singer ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- I sidste ende er det eneste, der betyder noget, hvem der vinder og taber - ikke hvem der vinder i de indledende stridigheder, fortsætter forsvarsadvokaten.

Fyret efter skandaler
Charlie Sheen blev fyret i marts efter længere tid med skandaler og gentagne uheldige optrædener i medierne. Skuespilleren kom blandt andet ud i et stofmisbrug og brugte jævnligt penge på både strippere og prostituerede.

Selv påstår han, at han er blevet fyret, fordi han har fornærmet seriens producere. Sheen kaldte blandt andet producer Chuck Lorre for en 'dum lille mand'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere