Derfor slog Penn op med Scarlett

Det blev kun til et kort forhold mellem to af Hollywoods store stjerner. Læs her, hvorfor hun må pakke kufferten

Sean Penn vil ikke kaste sig ud i endnu et seriøst forhold, så Scarlett må gå. (Foto: AP)
Sean Penn vil ikke kaste sig ud i endnu et seriøst forhold, så Scarlett må gå. (Foto: AP)

Så gik den ikke længere. Forholdet mellem Sean Penn og Scarlett Johansson endte hurtigt. Ifølge Bang Showbiz skyldes det, at 50-årige Penn ikke var klar til endnu et langvarigt forhold.

For knap et år siden var det officielt slut mellem ham og hans ekskone Robin Wright. De var sammen i 14 år, og det har tilsyneladende ikke været nok med en pause på et år til at samle kræfter til endnu et forhold. Derfor må 26-årige Scarlett pakke kufferten.

Ville besøge ham på Haiti
Da jordskælv hærgede Haiti for halvandet år siden, var det meningen, at Scarlett ville besøge Sean Penn.

Læs også: Scarletts Søster film i Danmark

Han deltog nødhjælpsarbejdet, og hun ville spørge ham til råds, fordi hun selv gerne ville gøre en indsats i det katastroferamte land. Hun kom aldrig af sted, men de blev senere venner og begyndte at se hinanden, da de begge blev singler.

Blev set til sammen til bryllup
Scarlett Johansson og Sean Penn blev set offentligt første gang sammen til et bryllup mellem kollegaen Reese Witherspoon og Jim Toth. Men de begyndte at date umiddelbart efter, at Scarlett Johansson og ægtemanden Ryan Reynolds gik fra hinanden i vinter.

Så endnu en gang er den gudesmukke kvinde single, og det er jo godt nyt til hendes mandlige beundrere.

0 kommentarer
Vis kommentarer