12-årig spiller til Lily Allens bryllup

En kun 12-årig dj er blevet hyret til at spille ved sangerinden Lily Allens bryllup

En 12-årig dj skal spille til Lily Allens bryllup
En 12-årig dj skal spille til Lily Allens bryllup

Når sangerinden Lily Allen på lørdag siger ja til sin kæreste, Sam Cooper, bliver det den kun 12-årige dj Ted Lavender, der spiller op til dans.

Sangerinden, der selv har hittet med 'Smile' og 'It's Not Fair', har nemlig hyret drengen til at stå for musikken, efter at hun hørte et demobånd, han havde lavet.

Drengen, hvis kunstnernavn er 'Ted at the Controls', fortæller til The Sun, at han glæder sig til at spille til brylluppet.

- Jeg øver mig meget hjemme på mit værelse, og jeg bliver ikke nervøs, kun i begyndelsen, siger han.

Læs også: Lily Allen skal giftes

Har kun spillet et år
- Men allermest så er det bare rigtig sjovt, når folk går amok på dansegulvet. Lily er rigtig sød, og jeg glæder mig til at give den gas til hendes fest, siger Ted Lavender.

Den 12-årige dj, hvis søster er halvsøster til Lily Allen, har kun vendt plader i et år, men han er meget dedikeret til musikken, fortæller hans far.

- Han sparede selv op til sit udstyr, og han bruger al den tid, han kan, på at spille, siger faderen.

Læs også: Kæresten på knæ for Lily

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere