Sean Connery stod bag første homokys på tv

Det første kys mellem to mænd, der nogensinde blev vist på tv, stod skuespilleren Sean Connery bag

Sean Connery, der mest er kendt for rollen som James Bond, har tilsyneladende ikke kun kysset babes på skærmen. (Foto: JP)
Sean Connery, der mest er kendt for rollen som James Bond, har tilsyneladende ikke kun kysset babes på skærmen. (Foto: JP)

Sean Connery har charmeret mange kvinder i sin tid som James Bond, men nu viser det sig, at han bestemt også kan noget med mænd.

Tv-researchere har nemlig fundet videomateriale, der viser Sean Connery i det, der menes at være det første kys mellem to mænd, der nogensinde er vist på tv.

Det skete i BBC-dramaet 'Colombe' fra 1960, der har været forsvundet i arkiverne, men som eksperter har fundet en kopi af i U.S. Library of Congress, der er USA's nationalbibliotek.

I videomaterialet kan man se Sean Connery, der på det tidspunkt var 29 år gammel, plante et kys på den britiske skuespiller Richard Pascos læber.

Richard Pasco spiller skottens bror i filmen, og da Connerys karakter i filmen mener, at hans bror har en affære med hans kone, kysser han ham for at finde ud af, hvorfor konen har taget lige netop ham som elsker.

- Vi er ret sikre på, at det er det første kys mellem to mænd på tv, siger Dick Fiddy, der er konsulent hos Det Britiske Filminstitut, ifølge wenn.com.

0 kommentarer
Vis kommentarer