Pippa giver Kate baghjul

Kate Middleton fik sin prins, men det er hendes lillesøster, der er løbet med al medieopmærksomheden

På dagen, hvor hun skulle sige ja til sin prins William, hvilede verdens øjne på Kate Middleton - lige indtil lillesøster Pippa - og især hendes bagdel - tonede frem på skærmen. (Foto: All Over Press)
På dagen, hvor hun skulle sige ja til sin prins William, hvilede verdens øjne på Kate Middleton - lige indtil lillesøster Pippa - og især hendes bagdel - tonede frem på skærmen. (Foto: All Over Press)

På dagen, hvor hun skulle giftes med den britiske tronarving, og hun stensikkert ville blive set på af hele nationen som det nye stil-ikon, gik det ikke helt som ventet for Kate Middleton.

Godt nok fik hun sin prins William, og alle var enige om, at hun så blændende ud og klarede hele det kongelige bryllups-cirkus til topkarakter, men det var alligevel, som om hun blev overstrålet af sin brudepige, lillesøster Pippa.

Menneskemængden foran Westminister Abbey og millionerne foran skærmen fik øjnene på stilke, da Pippa viste sig for at holde storesøsterens slæb, klædt i en flødefarvet, lang kjole, der smygede sig særdeles elegant om hendes velformede bagdel.

LÆS OGSÅ: Pippas numse får sin egen fangruppe

Stjal billedet
Nok var det Kate, der bar diamanterne - men det var Pippa, der stjal billedet. Siden har hun været på forsiden af dusinvis af magasiner verden over.

Sådan er det ofte med lillesøstrene. De ser måske nok op til deres ældre søstre, men de vil under ingen omstændigheder stå i skyggen af dem.

Serena Williams banker som regel storesøster Venus på tennisbanen, 'X Factor'-Dannii Minogue er et større navn i Storbritannien end storesøster Kylie, og Lizzie Jagger måtte ty til at smide tøjet i Playboy, for at lillesøster Georgia ikke skulle løbe med hele opmærksomheden.

LÆS OGSÅ: Pornotilbud til Pippa

Lillesøster-syndrom
I England kaldes fænomenet 'lillesøster-syndromet', og det er ifølge den britiske professor Nigel Nicholson karakteriseret ved, at den ældste søster ofte er motiveret til at gøre, hvad der forventes af hende i den tro, at så vil hun få kærlighed af forældrene. Anderledes med lillesøster. Hun opdager, at forældre-samarbejdet er optaget, og så gør hun oprør for at sikre sig en individuel plads i systemet.

- På den måde kan man oven i købet komme til at overgå sin storesøster på hendes bryllupsdag, forklarer professoren.

0 kommentarer
Vis kommentarer