Rihanna forsvarer video-mord

Superstjernen anfører, at hun er rockstjerne, ikke forældre

Rihanna fra sin mere fredsommelige side. (Foto: All Over)
Rihanna fra sin mere fredsommelige side. (Foto: All Over)

Superstjernen Rihanna er kommet under beskydning, fordi hun i en ny video til sangen ’Man Down’ koldblodigt myrder en voldtægtsmand.

Organisationen Parents Television Council kritiserer, at Rihanna istedet for at udnytte sin superstjerne-status til at ’sende en besked’ til ofre for voldtægt eller vold indenfor hjemmets fire vægge om at søge hjælp, demonstrerer, at ’et koldt og kalkuleret mord’ er den rette løsning.

Men det kan Rihanna ikke se er hendes problem.

– Jeg er en 23-årig rockstjerne, ikke en forældre. Jeg er bare en pige og har ingen børn. Jeg har ret til at lave kunst, skriver hun på sin Twitter-profil.

0 kommentarer
Vis kommentarer