Scorsese laver film om Elizabeth Taylor

Hollywood-ikonets liv bliver nu filmatiseret i samarbejde med Elizabeth Taylors familie

- Hun har dobbelthage, og en overudviklet brystkasse, og hun har ret korte ben, siger Richard Burton om sin ekskone, Elizabeth Taylor. (Foto: AP)
- Hun har dobbelthage, og en overudviklet brystkasse, og hun har ret korte ben, siger Richard Burton om sin ekskone, Elizabeth Taylor. (Foto: AP)

Elizabeth Taylors familie har givet filminstruktøren Martin Scorsese lov til at lave en film om den afdøde skuespillerindes liv.

Filmen, som er finansieret af Paramount Pictures, vil efter sigende fokusere på Hollywood-ikonets stormfulde forhold til Richard Burton - Elizabeth Taylors femte og sjette ægtemand, skriver britiske The Mirror.

Læs også: Køb Elizabeth Taylors hus for 45,7 mio.

Ikke den smukkeste
Richard Burton har engang sagt, at det var som at 'bo på kanten af en vulkan' at være gift med Elizabeth Taylor.

Derudover har han udtalt, at det var noget pjat at kalde hende den smukkeste kvinde i verden.

- Hun har dobbelthage, og en overudviklet brystkasse, og hun har ret korte ben, har Burton sagt til New York Times.

Læs også: Falsk Elizabeth Taylor-nøgenbillede

For fandens meget
Første gang han mødte Taylor, var det dog andre tanker, der gik igennem hans hoved.

- Hun var utvivlsomt lækker. Jeg kan ikke komme på noget andet ord, der kan beskrive kombinationen af overflod, beskedenhed og tæthed. Hun var overdådig. Hun var mørk og urokkelig gavmildhed. Hun var, kort sagt, alt for fandens meget, har han sagt til Vanity Fair.

Parret var gift fra 1964 til 1974 og igen fra 1975 til 1976.

'Furious Love', som er en bog om deres ægteskab, bliver manuskriptet til Martin Scorseses film.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere