Her er den nye Schwarzenegger

Rob Lowes rolle i 'Præsidentens Mænd' har inspireret ham til at blive politiker.

Nu vil Rob Lowe være politiker. Han går i Arnold Schwarzeneggers forspor.(Foto: AP)
Nu vil Rob Lowe være politiker. Han går i Arnold Schwarzeneggers forspor.(Foto: AP)

Hollywoods Rob Lowe overvejer at skifte karrieren i showbusiness ud med en karriere inden for politik - præcis som Arnold Schwarzenegger gjorde det.

Den 47-årige skuespiller, der er kendt som Sam Seaborn i det politiske drama "Præsidentens Mænd", er interesseret i at lave fiktion om til virkelighed. Rollen i tv-serien har inspireret ham til at stille op til et offentligt embede.

- Folk er begyndt at spørge mig om det, og jeg er interesseret i det. Jeg elsker mit land, og på et tidspunkt i mit liv vil jeg gerne tjene som politiker, siger Rob Lowe i et interview på Hay Festival i Wales.

- Min erfaring med politikere er, at de, der gør det, gør det af de rette grunde. Der er dog idioter i begge partier (demokraterne og republikanerne, red.).

Rob Lowe husker også et mindeværdigt møde med USA's tidligere præsident Bill Clinton i Det Hvide Hus' berømte Ovale Kontor.

- Jeg kan huske, jeg var i det Ovale Kontor med den daværende præsident Bill Clinton og Aaron Sorkin (forfatteren af tv-serien "Præsidentens Mænd", red.). Vi begyndte at snakke, og før jeg vidste af det, gav Bill os idéer til plot og historier, fortæller skuespilleren.

0 kommentarer
Vis kommentarer