Depp og Cruz: Varme som stegepander

Kemien i top mellem Depp og Cruz: Parret er forrygende i den seneste piratfilm

Piraten, kaptajn Jack Sparrow, udlever et evigt krig-kærlighedsforhold til den smukke Angelica i den nye piratfim, der har premiere i Danmark 19. maj. (Foto: Disney Enterprises)
Piraten, kaptajn Jack Sparrow, udlever et evigt krig-kærlighedsforhold til den smukke Angelica i den nye piratfim, der har premiere i Danmark 19. maj. (Foto: Disney Enterprises)

CANNES (Ekstra Bladet): -Det er sjovt, at hver gang, jeg møder dig, så skal du pege på mig med et eller andet, siger Penelope Cruz med et frækt smil til Johnny Depp, da han på et tidspunkt i rollen som den fandenivoldske kaptajn Jack Sparrow trækker et sværd mod hende. Og man er ikke i tvivl om, hvad Penelope tænker på.

LÆS OGSÅ: Depp virkede bøsset og skæv

Det mere end to timers hæsblæsende pirat-orgie blev i går modtaget med store klapsalver på filmfestivalen i Cannes. Og der er ingen tvivl. Magien mellem Johnny Depp og Penelope er lige så varm som en stegepande både uden for kameraet og i kameraet.

Penelope Cruz spiller i rollen som Angelica en gammel kæreste til den berygtede pirat kaptajn Jack Sparrow.

- Jack Sparrow knuste engang i fortiden Angelicas hjerte. Hun føler sig forrådt og vil have hævn. Men jeg tror, at hun stadig er meget forelsket i ham. Hun vil bare ikke indrømme det over for sig selv, siger smukke Penelope og sender Johnny Depp et varmt smil.

LÆS OGSÅ: Orlando Bloom forlader piratskuden

Hvordan var det at spille over for Johnny Depp?

- Jeg følte mig beæret og elskede hvert eneste minut under optagelserne. Johnny er et vidunderligt menneske, siger Penelope, og Johnny Depp bryder ind:

- Det var også en gave for mig at spille over for Penelope. Hun er bare så sjov og intuitiv og god til at improvisere. Hun er en loyal ven. Og det er jo også uhyre interessant, at Jack Sparrow endelig har fået en værdig modstander, der oven i købet er så guddommelig smuk. Hun er den eneste, der er i stand til at lukke munden på ham, siger Depp.

Måtte tisse i vandet
Under optagelserne til filmen var Penelope Cruz gravid. Men hun fik heldigvis trænet kampteknik og sværdfægtning i flere måneder før.

- Jeg løb jo rundt med en lille topmave under selve optagelser. Men alle var så søde og tog meget hensyn til min graviditet. Jeg er jo med i nogle ekstremt voldsomme action-scener, siger Penelope, der også havde svært ved at kontrollere det nyskabte pres på sin blære.

LÆS OGSÅ: Penélope Cruz' ufrivillige vandladning

- I nogle periode måtte jeg diskret gå i vandet hvert kvarter for tisse. Det er noget, som jeg vil huske resten af mit liv, siger Penelope, der 11. januar fødte sønnen Leo, som hun har fået sammen med sin mand, skuespilleren Javier Bardem.

I 'Pirates of the Carribbean 4' tager kaptajn Jack Sparrow og kaptajn Sortskæg ud på de syv verdenshave for at finde 'ungdommes kilde'.

'Pirates of the Carribbean 4' rammer de danske biografer på torsdag 19. maj.

1 af 2 Penelope Cruz og Johnny Depp er helt vilde med hinanden. Og verdenspressen var også hele vilde med dem, da de præsenterede 'Pirates of the Caribbean 4' i Cannes. (Foto: AP)
2 af 2 Piraten, kaptajn Jack Sparrow, udlever et evigt krig-kærlighedsforhold til den smukke Angelica i den nye piratfim, der har premiere i Danmark 19. maj. (Foto: Disney Enterprises)
0 kommentarer
Vis kommentarer