Bieber brækkede sig som en hund

Justin Bieber var så syg under en koncert i går, at han måtte brække sig mellem to sange

Justin Bieber gennemførte gårsdagens show på Filippinerne på trods af sin bræksyge (Foto: AP)
Justin Bieber gennemførte gårsdagens show på Filippinerne på trods af sin bræksyge (Foto: AP)

Uønsket mad på scenen er ved at blive et gennemgående tema for Justins Biebers shows. Først kastede en teenager æg efter ham under en koncert i Australien, og i går brækkede han sig mellem to sange under en optræden på Filippinerne. Det skriver popeater.com

Læs også: Arresteret for at 'ægge' Justin Bieber

Popstjernen lagde da heller ikke skjul på sin dårlige tilstand, inden han gik på scenen.

- Syg som en hund. Men 'the show must go on'. De kalder mig en soldat. LOL, skrev han til sine fans via sin Twitter-profil.

Læs også: Bieber: - Jeg er et barn

Infektion i brystet
Justin Bieber fik inden showet konstateret, at han havde en infektion i brystet. Han blev derfor bedt om at aflyse eller skære gevaldigt ned på showets længde.

Bieber gik med til at forkorte sin optræden, men da han kom på scenen ville han ikke skuffe sine fans, så han blev ved med at danse og synge i halvanden time.

Efterfølgende indrømmede han da også at det havde været en kamp.

- Showet var fedt, men hårdt. Rigtig syg. Tid til at hvile sig, skrev han på sin Twitter-profil.

0 kommentarer
Vis kommentarer