Kelly Brook har mistet barnet

Supermodellen er knust efter spontan-abort i femte måned

Kelly Brook har mistet sin ufødte datter. (Foto: AP)
Kelly Brook har mistet sin ufødte datter. (Foto: AP)

Kelly Brook har flere gange udtrykt sin store glæde over at skulle være mor, men den 31-årige filmstjerne og supermodel har nu mistet sin ufødte pige.

Brook har spontan-aborteret i femte måned - det bekræfter en talsmand for modellen og hendes kæreste, Thom Evans:

- Jeg kan bekræfte den sørgelige nyhed - Kelly og Thom har mistet deres baby, meddeler talsmanden Jonathan Hackford.

En kilde fortæller til The Sun, at Kelly er utrøstelig:

- Hun er fuldstændig knust. Kelly har altid drømt om at blive mor og nu selv om barnet ikke var planlagt, glædede hun sig sådan til at få en lille pige. Thom prøver at være stærk for hende, men han er selv i sorg.

0 kommentarer
Vis kommentarer