Verdens kendteste bøsseka'l

Elton Johns liv før ægteskabet bestod af musik, kokain og 'skjult' bøsse-sex i lange baner

Australske Gary Clarke, som i flere omgange var kæreste med 'verdens kendteste bøsseka'l' i 80'erne. (Foto: AP)
Australske Gary Clarke, som i flere omgange var kæreste med 'verdens kendteste bøsseka'l' i 80'erne. (Foto: AP)

Jeg er Elton John. Jeg er ret glad for tissemænd, hvilket vist ikke kommer som en overraskelse for nogen.

Øhhh, nej, Elton, og skulle man have glemt det, bliver man uvægerligt mindet om det i en ny bog om hans farverige liv og ekstremt succesfulde karriere af Mark Bego, 'Elton - En Biografi', der er udkommet på dansk.

Ordene faldt under en prisfest, hvor Elton John hentede trofæet som 'Best Classic Songwriter'. Pop-ikonet blev af pressen gjort opmærksom på, at han kort forinden var blevet set i offentligheden med en ørering formet som en diamantbesat tissemand.

Bogen er ikke karrig med beskrivelser af sangerens seksuelle eskapader fra før han mødte sin nuværende mand, David Furnish i 1993. Eltons Johns liv var præget af musikken, kokain, sprut - og bøsse-sex i langer baner, selv om han var længe om at springe ud skabet i offentligheden.

LÆS OGSÅ: Se Elton John give bryst til sin baby

- Jeg er den mest berømte bøsseka'l i verden, erkender han selv.

Popstjerne i underhylere
Mest detaljeret er forfatteren i omtalen af forholdet til en dengang 21-årig australier ved navn Gary Clarke, som Elton John i flere omgange var kæreste med i 80'erne.

Han var blevet introduceret for den unge mand i 1980, og han havde tilsyneladende gjort så stort indtryk på popstjernen, at Elton John i 1982, da han igen optrådte i Australien, inviterede ham på middag. To dage senere fik han backstage-pas til en af koncerterne og adgang til omklædningsrummet, hvor Elton mødte ham kun iført underbukser.

- Det var meget specielt at se stjernen i underhylere. Han var så langt fra at være et sexsymbol, som det er muligt at komme. Han var kvabset, og jeg var dybt fascineret af mængden af hår på hans krop, skrev australieren siden i en bog om sin tid med Elton John.

LÆS OGSÅ: Elton John: Robert Downey skal spille mig

Efter koncerten blev Gary Clarke inviteret med på resten af turneen og derefter at flytte med ham til hans millionærbolig i England.

Bomben
Gary sagde ja til begge dele, de gik i seng sammen, og i april 1982 var han allerede solidt anbragt i den ti hektar store ejendom i Woodside uden for London.

Australieren var dog noget overrasket over, at han fik anvist sit eget værelse. Hvis han var Eltons kæreste, skulle de så ikke dele soveværelse?

Det skulle dog vise sig at være en god idé, eftersom Gary hurtigt blev vidne til kærestens humørsyge og 'stofomtågede modbydeligheder'.

Efter bare et par måneder begyndte Elton John at invitere andre unge mænd med i seng i forventning om trekants-sex.

Kort efter sluttede den første affære med Gary, der flyttede tilbage til sine forældre i Melbourne, mens han ventede på et nyt opkald fra Elton John.

Det kom nogle måneder senere, da Elton igen skulle optræde i Australien, og han var tilsyneladende begejstret for at se sin tidligere kæreste igen. Der var dog lige en bombe, der skulle fyres af.

- Hvis du ønsker et forhold, må du acceptere, at der er andre mennesker involveret. Jeg snakker om trekants-sex, lød beskeden.

LÆS OGSÅ: Elton John censureret: For bøsset for børn

Hurtigt blowjob
Gary gav det en chance og var snart tilbage i England, hvor han igen blev vidne til Eltons 'selvhadende depressioner'. Han udviklede en form for bulimi, hvor han åd som en hest for bagefter at kaste det hele op igen, blot for at fylde sig en gang til.

- Jeg vidste, hvad der foregik, for jeg kunne lugte brækket på hans fingre og toilettet, og selv om han prøvede at skjule sine problemer for mig, var stanken frastødende, fortæller ekskæresten.

Trods de ikke altid opløftende oplevelser, også forårsaget af et enormt kokain-misbrug, følte Gary dog, at forholdet var i smult vande. Men det var bare, indtil han så nogle billeder fra den Caribiske ø Montserrat under indspilningerne af albummet 'Too Low for Zero', der viste, hvad Elton havde foretaget sig i sengen med nogle 'kønne unge mænd', at sandheden gik op for ham. Det resulterede i et voldsomt skænderi, og Gary fik igen en returbillet til Australien.

LÆS OGSÅ: Elton John er sur - igen

Så skulle man tro, at det var feset ind, at et forhold mellem de to ikke kunne fungere. Men året efter begyndte Elton igen at ringe til Gary, og han inviterede ham tilbage til Woodside.

- Lad os være sammen igen. Lad os give det en chance mere, tryglede Elton, da de på den første aften kørte hjem fra en fest hos Rod Stewarts manager.

- Mens Bentleyen susede gennem natten, kunne jeg mærke Eltons fingre fumle ved min lynlås. Og øjeblikket efter gav han mig et blowjob, erindrer Gary.

'Elton John – en Biografi' af Mark Bego. Oversat af Henrik Stoltz. 370 sider. 279,95 kr. (Thanning & Appel)

1 af 3 Ægteskabet med Renate Bauel var en fejltagelse fra starten, men efter tre år gik Renate ikke tomhændet fra oplevelsen. Hun modtog et hustru-bidrag på ca. 400 mio. kr. plus et hus fra 1700-tallet som permanent bolig. (Foto: DPA)
2 af 3 Elton John og David Furnish i Westminster Abbey ved prins William og Kate Middletons bryllup forleden. (Foto: AP)
3 af 3 Australske Gary Clarke, som i flere omgange var kæreste med 'verdens kendteste bøsseka'l' i 80'erne. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer