Bryan Adams er blevet far som 51-årig

Bryan Adams har haft tid til at modnes. Han har netop fået sit første barn som 51-årig

Adams var i mange år kærester med den danske fotomodel Cecilie Thomsen.
Adams var i mange år kærester med den danske fotomodel Cecilie Thomsen.

Det canadiske rockidol Bryan Adams er blevet far for første gang i en alder af 51, skriver magasinet People.

Sangerens lille datter, der skal hedde Mirabella Bunny, har Adams frembragt sammen med sin personlige assistent. Moderen, Alicia Grimaldi, har i mange år arbejdet under Adams. Hun leder hans velgørenhedsarbejde.

Både far og mor er "har det godt og er glade", bliver Adams citeret for i magasinet.

Læs også: Mor og søn forfølger Bryan Adams

Hemmelighedsfuld
Sangeren er meget hemmelighedsfuld i forhold til sit privatliv, og det er ikke klart, hvilket forhold Adams og assistenten har til hinanden.

Den britiske avis Sunday Telegraph skrev tilbage i marts, at mange af Adams venner ikke engang vidste, at sangeren var i forhold.

Læs også: Gave fra Bryan Adams til læserne

Dansk dating
Adams var i mange år kærester med den danske fotomodel Cecilie Thomsen, der havde en mindre rolle som James Bond-elskerinde i "Tomorrow Never Dies".

Bryan Adams, der oprindeligt er fra Canada, er kendt for utallige hits som "Everything I Do (I Do It For You)" og "Summer Of '69", og han turnerer stadig med sin musik.

0 kommentarer
Vis kommentarer