Depp virkede bøsset og skæv

'Pirates of The Carribean'-filmene var tæt på at blive skabt uden Johnny Depp, fortæller stjernen

Johnny Depp tager ikke sig selv så seriøst - derfor passer han perfekt ind i rollen som Jack Sparrow, mener han selv. (Foto: Zuma Press)
Johnny Depp tager ikke sig selv så seriøst - derfor passer han perfekt ind i rollen som Jack Sparrow, mener han selv. (Foto: Zuma Press)

I løbet af i år kan biografgængere for fjerde gang opleve Johnny Depp i rollen som den underfundige kaptajn Jack Sparrow i rækken af 'Pirates of The Carribean'-film.

Men ifølge den populære skuespiller var han tæt på at få en fyreseddel, inden optagelserne til den første film overhovedet var gået i gang.

Galning
- Dengang, da Disney-bosserne så det allerførste udkast, gik de nærmest i panik og ville absolut ikke have noget at gøre med den 'galning', som de faktisk kaldte mig. De syntes, Jack Sparrow var alt for bøsset, for mærkelig, og at han virkede skæv, siger han.

De høje herrer overgav sig dog uden forbehold, efter at have set de første rigtige optagelser, og ifølge Johnny Depp er der en naturlig grund til, at han passer perfekt ind i rollen som Jack Sparrow.

Familien betyder alt
- For Guds skyld, man skal ikke tage sig selv for seriøst. Selv er jeg ikke rigtig blevet voksen endnu og mindst en gang om dagen, tager min indre Peter Pan over, siger han.

For den 47-årige superstjerne ville det dog ikke være verdens undergang, hvis han en dag skulle gå hen og blive fyret. Depp har nemlig en klar rækkefølge over ingredienserne i sit liv.

- Vanessa og børnene er det eneste, jeg behøver for at være glad. Alt andet er ikke en prioritet og uanset, hvad der skulle ske, behøver jeg vist ikke at frygte ikke at kunne forsørge min familie, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer