Dior-designer John Galliano elsker Hitler

Natalie Portman skrottede sin kjole fra Diors jøde-hader til Oscarfesten

Se John Gallianos Hitler-hyldest på The Suns video. Foto: Abaca
Se John Gallianos Hitler-hyldest på The Suns video. Foto: Abaca

I dag er den franske modeuge begyndt, men for Huset Dior er det rigtig trist, for den kollektion, som deres chefdesigner John Galliano har stået for, er der ikke meget salg i.

Indtil sidste torsdag var Galliano en af modeverdenens mest forgudede skikkelser, men så overfaldt han et velhavende jødisk par med antisemitiske tilråb, og det var meget dumt, for den slags kommer man i fængsel for i Frankrig.

Racist video
Galliano og hans advokat afviste dagen derpå, at designeren skulle være racist. De indrømmede dog, at han havde været fuld og dum.

Meget tyder dog på, at det bliver svært at opretholde påstanden om uskyld, for den engelske avis The Sun har i dag offentliggjort envideo, hvor Galliano på en bar sidder og erklærer sin kærlighed til Hitler og fortæller en jødisk kvinde, at hendes slags skulle slås ihjel.

- Jeg elsker Hitler. Din mor og dine forfædre vil blive gasset, siger han blandt andet på videoen.

Se videoen her. Advarsel: Den indeholder stærkt racistiske kommentarer.

Suspenderet
Modehuset Dior suspenderede øjeblikkeligt deres chefdesigner i sidste uge i et forsøg på at begrænse skaden på Huset og selvfølgelig for at lægge afstand til chefdesignerens uhyrligheder, 'mens politiefterforskningen står på', hed det.

Der er ingen tvivl om, at erklæret jødehad er skidt for forretningen, og Galliano er allerede nu en 'død' mand i dele af den mondæne verden.

Portman
Blandt andet skrottede Oscarvinderen Natalie Portman sin Diorkjole til Oscarfesten, da hun hørte om Gallianos antisemitisme. Portman er jøde og født i Jerusalem.

Efter The Suns offentliggørelse af den stærkt racistiske video, bliver det op ad bakke for John Galliano i haute couture-verdenen - og hans tilbagevenden til Dior hænger i en tynd tråd. Åbenlys antisemitisme/racisme kan give op til seks års fængsel efter fransk lov.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere