Se den nye sexbombe i Transformers 3

Undertøjsmodellen Rosie Huntington-Whiteley skal afløse Megan Fox i den kommende film 'Transformes 3' - se den nye frække video med Rosie fra Victoria Secret

Den smukke sexede Rosie Huntington-Whiteley skal afløse verdensstjernen Megan Fox som den nye sexbombe i filmen 'Transformer 3'. Slet ikke et dårligt valg.(Foto: Stella Pictures)
Den smukke sexede Rosie Huntington-Whiteley skal afløse verdensstjernen Megan Fox som den nye sexbombe i filmen 'Transformer 3'. Slet ikke et dårligt valg.(Foto: Stella Pictures)

Det er lidt af et scoop, som undertøjsmodellen Rosie Huntington-Whiteley fra Victoria's Secret har gjort. Hun har nemlig scoret rollen som den nye sexbombe og kæreste til karakteren Sam Witwickys(Shia LaBeouf) i den kommende film 'Transformer 3'. Og det er oven i købet hendes første rolle nogensinde på film.

Se den nye frække video med Rosie Huntington-Whiteley fra undertøjsfirmaet Victorias Secretsher

Den smukke Rosie skal afsløse verdensstjernen Megan Fox, der ellers havde gigant succes i filmen og efterfølgende blev valgt som verdens mest sexede kvinde i diverse internationale magasiner.

Ifølge rygter er det filminstruktøren Michael Bay, der har sparket Megan Fox ud af rollen, fordi hun var for besværlig. Og Megan Fox har kvitteret med udbrede offentligt, at Michael Bay er et mareridt at arbejde for. Hun anklager ham blandt andet for at være totalt blottet for sociale færdigheder.

Men nu er det altså den smukke Rosie, der skal nedkæmpe robotter i den kommende film. Rosie Huntington-Whiteley har allerede bevist, at hun er god til at vippe konkurrenter af pinden. Hun fik rollen i stedet for andre kandidater som den tidligere Bond-pige Gemma Arterton, blondinen Heidi Montag og Brooklyn Decker.

Til casting i gennemsigtigt undertøj
Rosie Huntington-Whiteley chokerede iøvrigt alt og alle, da hun skulle møde op til en audition på filmen, hvor hun skulle have en sexscene med sin modspiller Shia LaBeouf. Hun havde nemlig intet andet på end noget lækkert erotisk gennemsigtigt hvidt undertøj.

Transformerfilmene har ind til videre samlet indtjent 1,6 milliarder dollars i billetindtægter, og begge de to første film er på listen over tidernes 40 mest indbringende film. I Transformer 3 kommer der i øvrigt flere nye skuespillere på rollelisten. Både John Malkovich, Frances McDormand og Patrick Dempsey skal medvirke i filmen, der får premiere i 2011.

1 af 3 Rosie Huntington-Whiteley er en af de mest eftertragtede modeller fra undertøjsfirmaet 'Victoria's Secret'. Rosie skyder brystet frem som nummer to fra venstre. I den gule overdel er det Miranda Kerr, og til højre for Rosie er det Candice Swanepoel og Doutzen Kroes.(Foto: Polfoto)
2 af 3 Sådan kender alle Megan Fox for sin sexede rolle i de to første Transformer-film. Men nu er robot-eventyret slut for frække Megan, der er raget uklar med filminstruktøren Michael Bay.(Foto: Polfoto)
3 af 3 Den smukke sexede Rosie Huntington-Whiteley skal afløse verdensstjernen Megan Fox som den nye sexbombe i filmen 'Transformer 3'. Slet ikke et dårligt valg.(Foto: Stella Pictures)
0 kommentarer
Vis kommentarer