Jackass-stjerne på hospitalet efter overfald

En ukendt kvinde slog Bam Margera så hårdt i hovedet med et bat, at Jackass’en måtte en tur på hospitalet

BAM, sagde det, da Bam Margera løb ind i en hårdtslående kvinde. (Foto: AP)
BAM, sagde det, da Bam Margera løb ind i en hårdtslående kvinde. (Foto: AP)

Det er ikke småting, som Bam Margera har udsat sig selv for – oven i købet frivilligt. Men lørdag morgen mødte Jackass-stjernen sin overmand – eller kvinde.

Det var under et slagsmål udenfor hans egen bar i West Chester, at det sagde BAM. En ukendt kvinde slog ham flere gange med et boldtræ, så han måtte køres på hospitalet. Det skriver TMZ.com.

Ifølge Jackass-kollegaen Steve-O røg Bam i første omgang på intensiv, men han er allerede blevet udskrevet igen.

- Jeg tror, han klarer den, har Steve-O sagt til TMZ.

Kvinden blev efterfølgende anholdt og anklaget for mishandling.

0 kommentarer
Vis kommentarer