Schweizisk domstol vil løslade Polanski

Filminstruktøren Roman Polanskis anmodning om kaution er blevet accepteret af Schweiz' øverste domstol. Justitsministeriet i Schweiz overvejer sagen

Anklagemyndigheden i USA kræver filminstruktøren Roman Polanski udleveret. (Foto: AP)
Anklagemyndigheden i USA kræver filminstruktøren Roman Polanski udleveret. (Foto: AP)

Schweiz' øverste straffedomstol har accepteret filminstruktøren Roman Polanskis anmodning om at blive løsladt mod kaution fra et fængsel i Schweiz.

Polanski sidder fængslet for et sexovergreb mod en pige tilbage i 1977.

- Det Føderale Straffetribunal har bedt os om at sætte Polanski på fri fod, siger Folco Galli, der er talsmand for det schweiziske justitsministerium.

Han tilføjer, at ministeriet hurtigt vil beslutte, hvorvidt det vil acceptere domstolens kendelse eller appellere den.

Den 76-årige Polanski, der flygtede fra USA i 1978 efter at have erkendt sig skyldig i seksuelt samvær med en 13-årig pige, blev anholdt i Schweiz i september.

Den verdensberømte instruktør, der har delt fransk og polsk statsborgerskab, var i Schweiz for at modtage en hæderspris for sin filmproduktion, da han blev anholdt.

Anklagemyndigheden i USA har krævet ham udleveret.

Polanski har to gange bedt om at blive løsladt mod kaution.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere