Tv-optræden aflyst efter homo-kys

1.500 seere klagede til amerikansk tv-kanal, efter den homoseksuelle Idol-deltager Adam Lambert kyssede en fyr på scenen. Efterfølgende blev en planlagt optræden på tv med homo-sangeren aflyst

Adam Lambert blev revet med af stemningen under American Music Awards, har han siden hen forklaret. (Foto: AP)
Adam Lambert blev revet med af stemningen under American Music Awards, har han siden hen forklaret. (Foto: AP)

Madonna og Britney må. Men to fyre må åbenbart ikke kysse hinanden på scenen.

Da Adam Lambert, som tidligere har fået en andenplads i American Idol, i weekenden optrådte ved American Music Awards, fik de amerikanske tv-seere lidt ekstra underholdning.

Lambert, som efter sin Idol-optræden er sprunget ud som bøsse, gav publikum både homo-kys, ligesom han simulerede oralsex under sin optræden.

Ikke enig i afgørelse
Det blev for meget for de amerikanske seere, som bestormede tv-kanalen ABC, der sendte showet, med klager.

I alt 1.500 klager modtog stationen, og det gjorde, at de ikke turde sende en ellers planlagt koncert med homo-sangeren i morgenprogrammet Good Morning America.

- På grund af Adam Lamberts kontroversielle optræden ved AMA var vi bekymrede for at sende et lignende show om morgenen, siger ABC i en pressemeddelelse.

Selv tager hovedpersonen tingene med ophøjet ro, selvom han er skuffet.

- De har sikkert haft stort pres på sig, eftersom der var nogen, der ikke brød sig om min optræden. Jeg respekterer deres afgørelse, selvom jeg ikke nødvendigvis er enig i den, siger Lambert i et interview med E! Online.

1 af 2 Og sådan noget falder amerikanerne for brystet. (Foto: AP)
2 af 2 Adam Lambert blev revet med af stemningen under American Music Awards, har han siden hen forklaret. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere