Mileys chauffør omkommet

Chauffør mistede livet, og ni blev kvæstet, da Miley Cyrus' tourbus fredag forulykkede på motorvej

Miley Cyrus har udtrykt sin sorg over at miste chaufføren 'Uncle Bill'. (Foto: AP)
Miley Cyrus har udtrykt sin sorg over at miste chaufføren 'Uncle Bill'. (Foto: AP)

En trafikulykke fredag på en motorvej i Virginia førte til, at Miley Cyrus' tourbuschauffør omkom.

Den 53-årige Bill Douglas, som gik under navnet Uncle Bill, mistede kontrollen over køretøjet, der derefter væltede og efterlod Bill død og ni af de 14 tourfolk kvæstede.

Miley var ikke selv i bussen - eller i en af de tre andre af slagsen, der fragter hendes personale fra koncert til koncert i USA. Hun havde derimod booket et fly til hjembyen Nashville, Tennesee.

- Vi er dybt ulykkelige over tabet af Bill 'Uncle Bill' Doulas. Medlemmerne af vores tour er som familiemedlemmer. Vores tanker og bønner går til hans familie, der står midt i tragedien.

- Han vil virkelig bliver savnet, skriver Miley Cyrus på sin hjemmeside.

Tragedien påvirker ikke teenagestjernens koncert i Greensboro, der finder sted som planlagt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!