Janet anklager læge for Michaels død

Janet Jackson giver i et eksklusivt interview storebror Michaels personlige læge skylden for, at kongen af pop døde af et hjertestop

Janet Jackson i dyb sorg under mindehøjtideligheden for sin bror i Staples Center i Los Angeles 7. juli. (Foto: AP)
Janet Jackson i dyb sorg under mindehøjtideligheden for sin bror i Staples Center i Los Angeles 7. juli. (Foto: AP)

Janet Jackson er ikke i tvivl. Det var hendes storebrors personlige læge, Dr. Conrad Murray, der med sin medicinering var skyld i Michael Jacksons hjertestop den 25. juni.

- Det var ham, der var administrator. Jeg mener, at han er ansvarlig, siger sangerinden i et eksklusivt interview med den amerikanske tv-kanal ABC, som sendes i USA onsdag.

Det amerikanske politi har i sin igangværende efterforskning øjnene rettet mod Michael Jacksons læge, der har indrømmet at have givet popsangeren bedøvelsesmidlet propofol, men fortsat nægter, at det var det, der slog Michael ihjel.

Janet Jackson så sin bror sidste gang den 14. maj - to dage før sin 43-års fødselsdag. Hun befandt sig i sit hus i New York, da hun halvanden måned senere hørte om sin storebrors kollaps og har siden den fatale junidag været sparsom med sine udtalelser. I det dugfriske interview åbner hun dog en smule.

- Det har været et hårdt år. Du har dine dage, hvor det virkelig er svært at tro på. Og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ham, siger Janet Jackson, der med egne ord var den af Michaels otte søskende, der var tættest på ham.

Selvom de fleste automatisk forbinder efternavnet Jackson med Michael, har Janet skabt sig en strålende karriere med omkring 100 millioner solgte album og fem amerikansk Grammy-priser. Derudover har hun også medvirket i en række filmroller - senest i 'Why Did I Get Married Too?' fra i år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere