Gravid realitystjerne dræbt af skud

Liget af Cathouse-stjernen Brooke Phillips blev i mandags fundet i et udbrændt hus i Oklahoma sammen med tre andre ofre. De to af dem var gravide

Brooke Phillips' lig var blevet brændt til ukendelighed. Hun brændte dog ikke ihjel. Hun var nemlig blevet skudt først. (Foto: AP)
Brooke Phillips' lig var blevet brændt til ukendelighed. Hun brændte dog ikke ihjel. Hun var nemlig blevet skudt først. (Foto: AP)

Det viser sig at være en ganske forfærdelig tragedie, der har udspillet sig i et hus i Oklahoma i sidste uge.

Mandag blev fire lig fundet i huset, der var brændt ned af en påsat brand, men siden hen er antallet af lig blevet opgraderet til seks. Det har nemlig vist sig, at to af kvinderne var gravide.

En af dem var den blonde realitystjerne Brooke Phillips, der arbejder som prostitueret og er kendt fra tv-serien Cathouse, som handler om det lovlige bordel Moonlite Bunny Ranch i Nevada.

Kendte ikke faderen
Undersøgelsen af det forbrændte lig viste efterfølgende, at hun var blevet dræbt af et enkelt skud, skriver RadarOnline. Det samme var den anden gravide kvinde, som også blev fundet dræbt i huset.

Nyheden om Brooke Phillips' graviditet kom frem i sidste måned. Her fortalte hun ejeren af Moonlite Bunny Ranch Dennis Hof de glædelige nyheder.

- Hun var meget glad for det. Vi talte om, at hun skulle holde fri noget tid på grund af graviditeten og fødslen. Og så skulle hun vende tilbage til jobbet. Vi talte aldrig om, hvem faderen var. Brooke bekymrede sig ikke om det. Det var hendes barn, og hun glædede sig, siger han i et interview.

Det er ikke første dødsfald, som ryster den amerikanske realityverden. Tidligere på året blev badedragtmodellen Jasmine Fiore slået ihjel af sin kæreste, realitystjernen Ryan Jenkins som efterfølgende tog sit eget liv.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere